Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Herman Trier: Bibelgranskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatterens Formaal med den lille Bog var at lære Skolens
Disciple at finde sig til rette i den bibelske Histories Kilder og
gennem en Betragtning af de historiske Bøgers Tilblivelse mulig
»klare og fjærne nogle af de Tvivl om Fortællingernes Paalidelighed,
som saa ofte opstaa hos den ældre Discipel«. I »Fædrelandet«
anbefaledes den af den senere Forstander for Jonstrup Seminarium,
V. Driebein, som imod den gammeldags Ortodoksi og
Inspirationslære betonede, »at det ikke er nogen ret Maade at ære Gud
paa ved enhver Lejlighed at fremdrage Skriftens Guddommelighed
som et Asylum ignorantiæ*.; men i »Evangelisk Ugeskrift« gik en
anonym gejstlig Kritiker alvorlig løs paa Bibelkritiken med den
for Lægmandstænkere selvmodsigende Paastand: »Den har udviklet
et betydningsfuldt Fremskridt i videnskabelig Forskning, men dette
har været forbundet med et umaadeligt Tilbageskridt i religiøs og
historisk Sandhed.« Særlig anker han over, at Bibelkritikens
formentlige Resultater ere optagne i en Skolebog, og giver desaarsag
sin Kritik Overskriften: »Et pædagogisk Misgreb.« »I Steden for
at vove den Risiko, som er forbunden med at sætte nye Lapper
paa et gammelt Klædebon«, siger han, »maa det for Skolen være
nok i de herhen hørende Spørgsmaal ganske simpelt at holde sig
til den kirkelige Tradition, som fra Tid til Tid viser sig paany
at være ganske rigtig og i Stand til at udholde Kritikens Storme.«
Bogens Forfatter kæmper som en Mand for sin Mening. »Jeg er
aldeles forvisset om«, svarer han, »at det intet Misgreb er, naar
jeg har fremstillet mine Anskuelser om det sagnagtige i mange
Beretninger, navnlig fra den ældste Tid, og i Forbindelse dermed
om Kildernes sildige Affattelse; jeg vilde ikke have kunnet foredrage
den bibelske Historie, hvis jeg havde ladet saadanne Spørgsmaal
uberørte. Det er netop saaledes, at Tvivlene begynde at finde
Indgang i Disciplenes Sind; en eller anden vidunderlig Begivenhed
vækker deres Forbavselse og fremkalder Ønsket om en Forklaring,
og indlader man sig ikke paa deres Spørgsmaal, men lader deres
Tvivl raade sig selv, saa ville disse let vende sig mod hele den
bibelske Historie, og den hellige Skrift bliver dem maaske tilsidst
en Æventyrets og Løgnens Bog i Steden for Livets og Sandhedens ..
Jeg véd ikke, om en Lærer af de reneste ortodokse Anskuelser
indlader sig med Disciplene om saadanne Spørgsmaal, om han
har Mod til at gøre sin naive Opfattelse gældende og bogstavelig
binder Samsons Styrke til hans Haar, lader Bileams Æsel have
Aabenbaringer, giver Slangen i Paradiset Fødder og Mæle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
