Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Herman Bang: Danmark—Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man har gjort dette bl. a. fordi disse jævnlig gentagne
Udfald aldrig fra dansk Side blev imødegaaede. Sandsynligvis var
det ogsaa Uret ej at imødegaa. Ti vistnok tør man antage, at
alle disse forudgaaede Skoser har bidraget til at skærpe Tonen
i det samlede Frontangreb, som nu ved Kejserbesøget blev
Københavns sidste beklagelige Hilsen til Broderlandet.
Danmark maatte vistnok overfor dette Besøg tilkæmpe
sig nogen Resignation. En vis Smerte var vel fra første Færd
forklarlig i danske Sind. Og Jublen, den enstemmige og — i alt Fald
i Avisberetninger — næsten fanatiske Hyldeststorm, hvormed man
saa, da Kejseren endelig kom, hilste den tyske Monark, turde vel
i Stilhed kunne øge vor smertelige Følelse: ti vi saå os ene og
som forladte.
Men Klogskaben burde trods alt have gjort os til Pligt saa
megen Selvbeherskelse, at vi tav — og ventede.
Vi burde sindigt have overvejet alle Grundene til Jublen og
alle de særegne Omstændigheder, hvorunder Wilhelm II’s Besøg
fandt Sted. Disse Grunde og Særomstændigheder var mange. Det
var første Gang i Aarhundreder, at Kristiania besøgtes af nogen
fremmed Monark. Nu kom Europas mægtigste Regent og han
kom tilmed officielt, med det bestemte Præg af med al Kraft at
ville hævde for Kongeriget Norges Hovedstad dens fulde
Ligeberettigelse med Stockholm, Kongen af Sverigs Residens.
At faa denne Ligeberettigelse anerkendt er nu, som alle védT
en Livssag for Normænd. Hvad Under da at de hilste som en
Ven den Fyrste, der var kommen for at konstatere den ved i
Norge at hilse paa Kongen af Norge?
Denne Fyrste var nu tilmed — Wilhelm II.
Alverden synes at være bleven enig om, at der er megen
personlig Fortryllelse over denne Kejser. Og i Norge maatte han
tilmed virke ganske særligt. Ti en ung Hersker vil tiltale et ungt Folk.
De føler sig i Slægt. Desuden er Wilhelm II jo »Arbejdernes Kejser c
og faktisk var det netop de laveste Befolkningslag, som i Kristiania
jublede — ti naar hilste vel ikke Mængden begejstret sine
Forhaab-ningers Cæsar?
Og selve hin Modsigelse, at denne Arbejder-Ven kom som
et Militærlands Krigsherre med syv og tyve Skibe i sit Følge — selv
den øgede, ved det oprullede Skuespils Pragt, i Øjeblikket Jublen.
København var, oprigtig talt, nærmest til at fatte dette.
Vi har ladet os hallucinere af mindre end af en genial kejserlig Aktør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
