- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
670

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Valdemar Frederiksen: En statistisk-økonomisk Uddannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Bog vilde sikkert kunne stifte særdeles megen Gavn. naar den
blev Led i en fornuftig Uddannelse af Statistikere. Nu falder den
til Jorden som Lærebog betragtet. Vel højst et Dusin Mennesker
her i Landet kan læse den med Udbytte, og af dem har kun et
Par med praktiske Opgaver at gøre, saa megen direkte Indflydelse
paa vor statistiske Forskning synes den foreløbigt ikke at
kunne faa. —

Den materielle Udviklings Historie. Derved tænker
jeg mig en samlet Fremstilling af Samfundets økonomiske
Frem-og Tilbage-Skridts Proces. Det vil sikkert være heldigt at samle
den økonomiske Historie under ét i Stedet for at belemre de enkelte
økonomiske Fag med historisk Stof. Den nuværende Tingenes
Tilstand har her givet mig et Vink. Det overvældende historiske Stof
tager nu i de fleste Fag Vejret fra Studiet af de aktuelle Forhold. —

Samfunds-Statik og -Dynamik er væsentlig kun andre
Ord for »Nationaløkonomiens Teori« og sammes »Politik«, to Navne,
som er uheldige, fordi de kun utydeligt angiver Videnskabens
Indhold. Samfundsstatiken giver en Fremstilling af de statistiske
og sociologiske Erfaringer, man har gjort om Nutidssamfundet, og
behandler disse Erfaringer overvejende analytisk.
Samfunds-dynamiken behandler Erfaringerne overvejende syntetisk, søger
at klare Aarsagssammenhængen i Bevægelserne og giver saaledes
Fingerpeg med Hensyn til Udviklingsmulighederne. Ordel »Politik«
er flertydigt og derfor særligt uheldigt. —

Danmarks Økonomi. I dette Fag foreligger en
Haand-bog i den Fremstilling af Danmarks økonomiske Forhold,
Professorerne W. Scharling og V. Falbe-Hansen har givet i
»Danmarks Statistik«. Gennem denne Bog kommer man paa naturlig
Maade ind paa Studiet af den økonomiske Lovgivning, vi lever
under, og de Reformbestræbelser, der er oppe. —

Som man vil se af »Planen«, skydes Lovkyndigheden ikke
til Side, tvært imod. Al den Retskundskab, der er nødvendig
for Økonomer, knyttes til de enkelte Fag, som behandler de
økonomiske Virksomheder, der er lovordnede. Formueretten
(Tingsret og Obligationsret) doceres i fuldt saa stort Omfang som
det, hvori disse Fag nu tages til statsvidenskabelig Eksamen, kun
tænker jeg mig Stoffet udstykket som angivet og tror, at der
derigennem kan naas en betydelig større Sikkerhed og Grundighed
i Tilegnelsen. Retsreglernes Betydning og praktiske Rækkevidde
vil springe ganske anderledes i Øjnene, naar de doceres i umid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free