Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyske og specifik preussiske Statsinteresse for Øje og intet
offentliggøre, der kunde være Magthaverne ubelejligt. Al upassende
Upartiskhed, al generende Kritik maatte selvfølgelig paa Forhaand være
udelukket. Og Fyrst Bismarck har i Sandhed ogsaa denne Gang
fundet den rette Mand. Sybel siger i Fortalen til sin Bog selv, at
han »paa intet Punkt har søgt at fornægte sin nationalliberale og
preussiske Overbevisning«, og han kunde gærne have sagt mer end
det. 1 hvert af Bogens Kapitler forretter han trofast sin Andagt
foran Kejser Wilhelms Billede, og hos Bismarck finder han
aldrig under noget som helst Forhold saa meget som Skyggen af
en Fejl. Den detroniserede Rigskansler maa, selv i sin nuværende
pirrelige Sindsstemning, kunne læse alle fem Bind igennem uden
en eneste Gang at finde Anledning til at rynke sine Bryn. Kun
er det maaske et Spørgsmaal — som allerede en af Bogens
Kritikere, jeg tror Cherbuliez, har opkastet —, om det ogsaa kan
være en for det idylliske saa lidet anlagt Personlighed som Fyrst
Bismarck behageligt at se sig overleveret til Efterverdenen med
saa artigt klippede Klør som her.
Dobbelt lærerigt er det da under disse Omstændigheder for
os at lægge Mærke til Bogens Tone overfor Danmark. Man
skulde forsværge, at der endnu, efter saa mange Aars Forløb og
efter at Striden forlængst er endt med vort fuldstændige Nederlag
og Tysklands lige saa fuldstændige Triumf, kunde eksistere et
saadant Fond af overgemt Had og Fanatisme mod Danmark, som
det, der her slaar os i Møde. Den hele Betragtningsmaade af det
dansk-tyske Mellemværende, ja selve Udtrykkene minde forbavsende
om de hidsigste slesvigholstenske Pamfleter fra Halvtredserne eller
Begyndelsen af Tredserne. Særlig paafaldende er den
haanligt-protegerende Tone, hvori Forfatteren anser det for passende at
omtale Kong Christian IX. Der er en Kvalitetsforskel mellem
denne Omtale og den, der bliver de øvrige samtidige Suveræner,
selv »Rigsfjender« som Napoleon III og Kong Georg af
Hannover, til Del.
Det har, paa Grund af det Sybelske Værks blivende
Betydning, sin Interesse at se lidt nærmere paa dets Karakteristik af
danske Forhold og Personligheder. Om Nationen i sig selv har
Sybel ingen ringe Mening. »Modig Foragt for Faren, ikke
ringe aandelig Begavelse, en letvakt Lidenskabelighed bag et
flegmatisk ydre Væsen og en Selvbehagelighed, der er tilbøjelig til at
gaa ud over de rette Grænser«: det er efter hans Skøn Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
