Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Par Eksempler vil belyse hele Fremgangsmaaden. Det
var baade under og efter det slesvigholstenske Oprør en yndet
Taktik fra tysk Side at fremstille Regeringen i København som
et sandt Monstrum af Radikalisme. Meningen dermed er ikke
vanskelig at se: i Europas ledende Kredse blev Stemningen
bestandig mere reaktionær, og som Følge deraf saa man med dyb
Uvilje paa det slesvigholstenske Oprør. Man søgte da lige fra
første Færd at fremstille dette som et Modtræk mod en fra
København udgaael revolutionær Bevægelse, men saa længe
Oprøret varede, havde man kun lidet Held med sig. Bedre gik
det, da Roligheden var bleven genoprettet og den danske Regering
stod uden det Relief, som Oprøret havde givet den og med den
i de ledende tyske og russiske Statsmænds Øjne utvivlsomme Plet
paa sig stadig at opretholde en saa frisindet Grundlov som den
danske. I 1850 og 51 lykkedes det virkelig ved ihærdige
Anstræng-elser at faa Clausen og Madvig gjort til brandrøde Radikale og
al fremstille vort skikkelige Novemberministerium, der under sine
forskellige Omdannelser udviklede sig stedse stærkere i konservativ
Retning, som et højst farligt Arnested for samfundsomvæltende
Tendenser. Sybels Fremstilling er det reneste Ekko af hine Aars
Tendensskildringer af danske Forhold og indeholder ikke faa
faktiske Urigtigheder. Novemberministeriet kaldes »eine äusserst
radicale Gesellschaft«, Ministerskiftet i Oktober 1851 fremstilles
som en fuldstændig Sejer for det ejderdanske Parti, etc.
Naturligvis er Stemningen noget blidere overfor Bluhme og Ørsted —
om den første siges det saaledes, at han »hverken var en glubende
Chauvinist eller en demokratisk Principrytter, men en helt igennem
koldblodig Praktiker« —, men efter Ørsteds Fald i December 1854
tager efter Sybels Mening den ultranationale Radikalisme fat med
fuld Kraft paany, og det Bangske Ministeriums Dannelse og den
Politik, der førte til Fællesforfatningen af 2. Oktober 1855,
karakteriseres ved de mildest talt kun lidet træffende Ord, at »Hr. v. Scheele,
en værdig Ven af Grevinde Danner, paatog sig at udføre det
suveræne danske Folks Befalinger«. — Ogsaa derpaa kender man
Paa-virkningen fra den slesvigholstenske Pamfletliteratur, at Sybel ingen
Maade kender i sin nedsættende Omtale af Frederik VII. Han
karakteriseres med disse Ord:
„Han var af Naturen ikke ubegavet, men ved et vildt Ungdomsliv var
han bleven ødelagt af slette Omgivelser. Han var to Gange gift, men begge
Gange havde han efter faa Aars Forløb ved sin Raahed fremkaldt Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
