Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og alle de demokratiske Agitationer, der i Tyskland levede højt
paa hans »Rettigheder«, en sand Gru, — derved skabte han
endvidere Grundlaget for en selvstændig preussisk-østerrigsk Aktion,
der foreløbig kunde skyde Forbundsaktionen og Augustenborgeren
til Side, — og derved endelig blev han i Stand til nogenlunde at
berolige det opskræmte Europa. At han — som man baade i
Preussen og det øvrige Tyskland var tilbøjelig til at mistænke
ham for — i mindste Maade skulde have tænkt paa virkelig at
respektere Traktaten, derom var der ikke Tale. Han holdt sig
tvært imod alle Veje aabne for Fremtiden ved de to Doktriner, at
Londonertraktatens Gyldighed var afhængig af, at Danmark
overholdt sine Forpligtelser fra Aftalerne i 1851—52, og at Traktaten
kun var sluttet separat mellem enhver af de deltagende Magter
og Danmark, og derfor f. Eks. for Østerrigs og Preussens
Vedkommende bortfaldt ved Krig med dette Land.
Næst det at holde Østerrig til Stangen var intet Bismarck
saa magtpaaliggende som at holde de neutrale Stormagter i
nogenlunde godt Lune, og heri ligger Forklaringen til enkelte
tilsyneladende Svingninger i hans Taktik. Det interessanteste
Eksempel herpaa er hans Holdning efter at Forbundsdagen
d. 1. Oktober 1863 havde besluttet Eksekution mod Danmark.
Forholdet til Østerrig var endnu paa denne Tid slet, paa Frankrig
var han usikker, og med England syntes et Brud nær
fore-staaende. Det forekom ham derfor hensigtsmæssigt yderligere at
vinde Tid og at berolige Stormagterne ved at indtage en
forholdsvis forsonlig Stilling overfor Danmark. Dertil benyttede han et
Brev, som hans personlige Bekendt, Baron Blixen Finecke,
d. 3. Oktober tilskrev ham med Forespørgsel om, hvorvidt han
under visse Betingelser vilde anvende sin Indflydelse for at hindre
Forbundseksekutionens Udførelse; han svarede med at udtale sin
fuldstændige Beredvillighed til at hindre enhver væbnet Aktion,
naar blot Danmark, som Blixen havde antydet, vilde tage Patentet
af 30. Marts tilbage og gøre visse Indrømmelser med Hensyn til
de tyske Slesvigeres Stilling. I lignende forsonlig Aand besvarede
han Lord Russells Forespørgsel om samme Genstand, og et Udslag
af samme Taktik var de Bismarckske Meddelelser til Quaade,
hvori Hall mente at se en Art forudgaaende Godkendelse af
Novemberforfatningen og som var et af de Momenter, der mest
bidrog til at gøre ham tryg.
Tilskueren. 1890. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
