Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derom paa Konferencen. Man enedes desuden om den hele
Fremgangsmaade paa Konferencen, Skinforslaget om
Personalunionen, o. s. v.
Det er let at se, hvilken uhyre Støtte denne Forstaaelse
med Frankrig maatte være for Bismarcks Planer og hvor
fuldkommen grundløse alle Forhaabninger fra dansk Side om
Napoleon IH’s Hjælp efter dette var. Endnu var imidlertid
Rusland tilbage, og da Knuden strammedes paa Konferencen,
følte Bismarck Nødvendigheden af paa afgørende Maade at sikre
sig ogsaa fra denne Kant. Lejligheden dertil fandt han, da
Kejser Alexander d. 9. og 10. Juni 1864 opholdt sig i Berlin paa
Gennemrejsen til Kissingen. Kejseren var stærkt bekymret for
Fremtiden: brød Krigen ud igen, maatte de allierede Magter
endelig ikke gaa over til Fyen, ti saa vilde det komme til aabent
Brud med England. Han udtalte sig endvidere for en Danmark
gunstig Delingslinje og mod en preussisk Anneksion. Bismarck
fandt dog de rette Strænge i hans Bryst ved at udtale sig til
Gunst for at give den med Rusland beslægtede
storhertugelig-olden-borgske Linje det nye Hertugdømme Slesvig-Holsten og navnlig ved
at fremhæve, at en Afgørelse af det slesvigske Spørgsmaal, der var
altfor stødende for den tyske Befolknings Følelser, vilde give den
fælles Fjende, Revolutionen, et fortrinligt Vaaben i Hænde.
Skøndt Bismarck fornam, at Kejseren, af Frygt for en
skandinavisk Union, endnu bestandig helst vilde have bevaret
Hertugdømmerne for Christian IX, følte han sig dog efter denne Samtale
fuldkommen sikker paa, at man kunde fuldføre det danske Monarkis
Sønderlemmelse uden at have noget at frygte fra russisk Side.
Alliancen med Øst errig begyndte i øvrigt paa denne Tid
at vakle. Ved den første Antydning fra preussisk Side om en
Anneksion af Hertugdømmerne, slog’ Wienerkabinettet om og
erklærede sig for den tidligere saa afskyede Augustenborger.
Bismarck svarede med at instruere sine Gesandter til at »holde
det dynastiske Spørgsmaal aabent* og ved med demonstrativ
Velvilje at modtage de af Rusland fremsatte eventuelle Arvekrav
fra det oldenborgske Hus’ Side. — Endnu én Ting maatte han
dog have Østerrig med til: at tilbagevise det engelske Forslag
paa Konferencen om den slesvigske Delingslinjes Fastsættelse ved
Voldgift. Det holdt haardt, men lykkedes dog til sidst ved
Truselen om ellers at lade Østerrig blive staaende alene i
Tyskland med Danmark ved Haanden. Til Gengæld maatte Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
