- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
699

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - I. Manglerne ved Goethes Romanstil - II. Den skønne Sjæls Bekendelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(forklædt): Skæbnen er en fornem men dyr Hovmester. Jeg vilde
altid hellere holde mig til en menneskelig Mesters Fornuft.

Dette antyder, at det er menneskelig Fornuft, der leder Vilhelms
Skæbne. Da Skuespillerselskabet skal spille „ Hamlet*, indfinder
en ubekendt sig og overtager Aandens Rolle. Han undslipper uset,
men efterlader sit Slør, paa hvilket de advarende Ord til Vilhelm
er prentede: Fly Yngling fly! — Hans ubekendte Læremestre have
nemlig anset det for at være paa Tiden nu at udrive ham af
Skuespillernes Samkvem.

Det viser sig tilsidst, at Jarno kender endog hans hemmelige,
til ingen udtalte Tanker, som f. Eks. at han har haft denne sin
hemmelige Velgører mistænkt for at være en Hverver-Officer, der
vilde presse ham til Krigstjæneste mod hans Vilje. Tilsidst
fornemmer Vilhelm da ogsaa en sand Pine ved at vide sig iagttaget
og ledet, overalt hvor han troede sig upaaagtet og fri.

Og dog betyde alle disse Ufuldkommenheder saare Lidet
overfor Vidden af dette Værks Horizont, dets Rigdom paa
Skikkelser, man ikke glemmer, og overfor Dybden af dets Psykologi,
hvor denne er sammentrængt.

II.

Den skønne Sjæls Bekendelser.

Der findes i »Vilhelm Meisters Læreaar* omtrent et Dusin
kvindelige og et Dusin mandlige Personer, som fremtræde mere
eller mindre tydeligt for Læserens Blik. De kvindelige staa, som
altid hos Goethe, ubetinget over de mandlige. Hans Kvinder
er altid tilstrækkeligt Kvinder. Hans Mænd er i Reglen ikke
nok Mænd.

De to mest paafaldende Kvindeskikkelser her er Philine og
Mignon, i Goethes Kunst de to yderste Poler for Kvindelighed
og Erotik.

Philine, det er Goethes Forsøg paa at tegne Koketteriet
som uimodstaaeligt, den søde Frivolitet i Kvindeskikkelse, den
sande Eva. En henrivende Skabning er hun fra det prægtige
blonde Haar om det lysende Ansigt med den kystørstige Mund indtil
de fine, klaprende, levende Tøfler, evigt uforglemmelig ved sit
straalende Humør og sit Væsens Frejdighed, Letsindighed,
Omskiftelighed. Der udgaar fra hende en Atmosfære af hjærte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free