Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Edvard Brandes: Fra Grev Johans Ungdomsaar. Dramatiske Scener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pastoren.
Ikke Deres Barnetro, ulyksalige Menneske, da har De tabt
den bedste Hjælp her i Verden — med den bliver Livet
solbe-skinnet selv i svareste Nød, uden den vandres der i Mørke selv
i jordisk Glans.
Grevinden.
Ja, gode Pastor, lad os ikke komme fra Sagen.
Samvittigheden er det vigtigste — og saa at man intet Anstød giver. Læse
i Hjærteme kan man ikke — skal man ikke. Vi leder vor
Samvittighed selv — vi er ikke Katoliker, men intet Anstød! Jeg vil
sige ham det, lille Eriksen, at han kan have sine Skrupler, men
han maa beholde dem for sig selv; fra Højby skal der ikke komme
Folk, der sætter sig op imod Kongen eller fører daarlig Tale.
Per.
Men, Deres Naade, Sandheden fremfor alt — fuld Sandhed
i Livet. Og hvad jeg altsaa føler som sandt, det bør jeg vel
udtale, enten det behager de mægtige eller ikke, Hr. Pastor!
Grevinden.
Jeg agter ikke at disputere med ham. Han har hverken
Aand eller Tournure til at disputere. Men jeg vil lade ham vide,
at hans Opførsel i høj Grad mishager mig, naar han holder
rendez-vous’er her i Haven med min Kammerjomfru.
Per.
Det var intet Stævnemøde, Deres Naade.
Grevinden.
Fordi min lille Zerline er en anstændig Pige, men hvad
hans Hensigter angaar —
Per.
Saa var de redelige, Deres Naade, jeg vilde være lykkelig,
om jeg en Gang kunde hjemføre Zerline som min Hustru.
Grevinden.
Hum, Hustru! Han kunde maaske en Gang gøre et bedre
Parti, naar han er bleven Præst, men det glæder mig forsaavidt’—
Per.
Jeg vil ikke være Præst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
