Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Edvard Brandes: Fra Grev Johans Ungdomsaar. Dramatiske Scener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Johan.
Hvor vil du hen! Min Tante!
Zerline.
Og Præstens Kone paa den anden Side.
Grev Johan.
Jeg tror du vil: saa stille og bleg som bun eri, altid* med
nedslagne Øjne.
Zerline.
Javist; hun gaar højhalset i Middagsselskab af bare Dyd,
men Klæderne sidder saa stramt paa hende som bun ingenting
havde paa. Saa foretrækker jeg Hofjægermesterinden, skøndt
saa nedringet —
Grev Johan.
Som jeg gærne vilde se dig, min Skat. (Han kysser hende.)
Zerline.
De maå ikke! Alle Mennesker kan se os.
Grev Johan.
Saa kom herind med mig i Havehuset!
Zerline.
Jeg tør ikke.
Grev Johan.
Vist saa, kom kun! Du er sød, jeg elsker dig.
Zerline.
Elsker De mig virkelig?
t
Grev Johan.
Dig alene. (Han ferer hende ind i Havehuset.)
Fjærde Scene.
Per og Erik Husmand kommer fra den modsatte Side.
Per.
Hvad var det! Min Gud, hvad var det!
Erik Husmand.
Det var nok den unge Greve og den smaa Kammertøs, der
havde Ærend sammen. Hvorfor laver du saadant et bedrøveligt
Ansigt for den Sags Skyld. Han render jo efter hvert Skørt,
den Æventyrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
