Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Om Teaterdrift i Provinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaa Cirkus-Foretagender og nemme Variété’er er beredte til at
modtage alle vante Teatergæster. Og saa skér det da, at Variété’er
ogsaa i Provinserne blomstrer frodigen frem, medens Teatrene
ynkeligen forfalder.
Hvad nu Provins-Variété’er er, vil Kendere af
Hovedstadsetablissementer maaske kunne fatte. De er de elendigste Templer
for den begrædeligste Meningsløshed jeg til i Dag har kendt.
Fattigdommen og Ynkeligheden i Syngefrøkeners og magre
Neger-klovners uhyggelige Figur.
Dérhen søger Publikum under de øjeblikkelige provinsielle
Teaterforhold.
For Skuespillerne er Kassestykket ligeledes blevet saare
skæbnesvangert. I Begyndelsen hilstes Kassepiecen muligvis af
Skuespillerne med en vis Glæde. Ti deres Garderobeudgifler
indskrænkedes derved. Men sikkert blev Glæden kort. Ti
Iltogsrejserne fulgte med Kassestykket.
Før laa Selskaberne Maaneder i Station paa samme Sted.
Skuespillerne kunde indrette sig. De kunde faå næsten et Hjem
paa Stedet. De blev hartad Medlemmer af det Samfund, hvor de
saa længe var. De fik Fodfæste i alt Fald étsteds, paa
»Hovedstationen«.
Paa den Maade slog ogsaa Gagerne bedre til. Der kunde
økonomiseres og spares. Hele den sociale Stilling fæstnedes.
Den kunstneriske ikke mindre.
Man spillede et stort, ofte et godt Repertoire. Ens Tid var
optagen af Prøver og Forestillinger. Man var bestandig
beskæftiget, undertiden med Opgaver, altid med Roller. Jeg har ofte
selv anbefalet unge Mennesker at tage Randselen paa Nakken og
følge en Provinskærre for Thespis, for der ude at træde alle Par Sko.
Men som Forholdene nu har udviklet sig, skulde jeg vel dy
mig for at anbefale det — undtagen for en eneste Trups
Vedkommende.
De seks af Sæsonens otte Maaneder jager Personalerne
Landet rundt paa Jærnbanerne, og deres Liv gaar hen med at slide
Kupébænke. De pakker Kufferter ud og ind som Cømmis-voyageurs
deres Kister og aflirer tilsidst deres tre Roller saa interesserede
som de samme Handelsrejsende foreviser deres Prøver.
Saa snart de to, tre Kassestykker er indstuderede, har de
ingen Prøver mere og intet Arbejde. Fra Jul til Maj er de dømte
til Dages tristeste Ørkesløshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
