Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tidligere Dage straalede ved et Hof. Saa beder han Eduard lede
ham til Baronessens Værelse: han har endnu ikke set hende alene
og har efter lang Adskillelse meget at sige hende.
Efter at have ledsaget den forelskede Greve bliver Eduard
et Øjeblik staaende nær Charlottes Dør; han fristes til at banke
paa. Hun har grædt og har bortsendt sin Kammerjomfru. Hun
indlader ham. Og nu indtræder en Art gensidig Forveksling: den
frugtesløse Attraa til en fraværende foregøgler dem begge et andet
Billede.
Næste Dag faar Eduard et Manuskript i Afskrift tilbage fra
Ottilie; i dets Slutning genkender han med Forbavselse sin egen
Haand, som hun har antaget. En Erklæring og et første Favntag
følger. Eduard har derefter næppe Selvbeherskelse nok til under
den almindelige Samtale at skjule sin Lidenskab.
Men samtidigt med, at det første egentlige Møde har fundet
Sted imellem Eduard og Ottilie, have — symmetrisk, parallelt
som i et gammeldags Skuespil — Kaptajnen og Charlotte følt sig
uimodstaaeligt dragne til hinanden. Jollen, hvori de sidde, er
løben paa Grund; han har baaret hende i Land fra Baaden, og mellem
dem er vekslet det første og — sidste Kys.
Ti Karaktererne reagere forskelligt under Lidenskaben.
Eduard er ubændig; Charlotte behersket. Hun iagttager Ottilie,
vogter paa hende. — Men Forholdene forværres og forgiftes: Eduard
begynder at beklag^ sig over de to andre til Ottilie, og hun svarer
letsindigt med at røbe ham et nedsættende Udtryk af Kaptajnen
til Charlotte om Eduards Fløjtespil. Det krænker ham i Hjærtet;
han føler sig løst fra alle Pligter og Hensyn, desuden overbevist
om, at Charlotte selv kun ønsker at give ham fri.
Alt bliver nu Eduard betydningsfuldt; han ser Varsler i alt.
Ottilies Fødselsdag skal fejres. Det foresvæver ham, at han har
plantet Havens skønneste Træer i hendes Fødselsaar, slaar efter
og finder, at det er sket netop paa selve Fødselsdagen; han faar
en mystisk Overensstemmelse imellem dem ud deraf. I de Dage
køber han en hel lille Kuffert fuld af smukke og kostbare Sager
til hende.
En Dag, da Eduard vil lade afbrænde et Fyrværkeri fra
den midterste Dæmning i Havens store Fiskepark, kommer det
opsamlede Sprængstof til Udbrud. En af Dæmningerne, der er
besat med Tilskuere, styrter sammen; en Dreng er ved at drukne,
da Kaptajnen redder ham og iler bort fra Festen. Charlotte følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
