Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imwbwntfi Afkald; kun ved Forsagelse mener hun at kunne sone,
hvad htm bar forbrudt. Hun føler sig nu forandret i sit Væsens
Grund, udløst fra sm Tjænstagtighed, ogsaa fri for Anger,
for-saavidt rolig; men hun tentæres langsomt, ti hun spiser
næsten intet.
Det daglige Liv begynder da paany imellem de fire —
tilsyneladende som tilforn — man samtaler, man musicerer paany,
Ottilie ser paany i Eduards Bog, naar han læser højt — men det
er som et Skinbilled af det forrige Liv.
Tiltrækningen imellem Eduard og Ottilie er nu bleven trofek
domsagtig. De berøre ikke hinanden, den blotte Samyæren er dem
nok; men havde man holdt den ene fast i Bygningens ene Ende,
saa var den anden af sig selv kommen derhen. Det synes, som
var de kun ét menneskeligt Væsen, saa ganske gaa de op i
bevidstløs, fuldstændig Glæde over hinanden.
Eduards Fødselsdag nærmer sig. Ottilie har i den
Anledning endelig udpakket Kufferten, han for lang Tid siden
skænkede hende, i den Hensigt for eneste Gang at smykke sig med
hans Gaver. Da fremkalder nogle velmente og i og for sig
ingenlunde uforstandige Ivrigheder af Mittler Opløsningen. Han
udvikler, at intet er mere barbarisk end Forbud; smukke og gode er
kun positive Opfordringer, og han kritiserer lidenskabeligt de ti
Bud. Ær din Fader og din Moder, er for ham det eneste, som
er sundt og har en Mening. Taabeligt finder han det femte; det
klinger som om noget Menneske havde Lyst til at slaa ihjæl, som
om sligt gjordes af Lyst; i Stedet for at forbyde Smaabøm dette
at slaa Mennesker ihjæl, burde man indprænte dem at hjælpe
andre og gøre dem vel. Og nu endelig det sjette Bud! Han
raser imod det; det leder Smaabørns Nysgjærrighed paa et farligt
Spor; det er grovt, uanstændigt; det burde istedenfor lægges
Enhver paa Hjærte at fremme Ægtefællers Lykke og lære dem at
overvinde de Hindringer, der staa denne i Vejen.
I dette Øjeblik træder Ottilie ind, men fjæmer sig stum,
da hun hører, hvorom der er Tale. Dette overlever hun ikke.
Sammenstødet med Deklamationerne over det sjette Bud, Mindet
om, at hun i Tanken har overtraadt det, giver hende Naadestødet.
Hun dør, udtæret af Sult.
Hun bisættes i Kapellet. Miraklerne ved Graven genkalde
med Finhed Miraklerne paa Ottiliebjærget, der var Digterens
Udgangspunkt. Ottilie har døende taget det Løfte af Eduard, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
