Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det var, som et Vinddrag af Suk og Klage
fyldte min Sjæl i den samme Stund
med isnende Kulde og ligraadden Lugt —...
hendes Aande blev ram, og saa besk hendes Mund ...
— Raadden! Ej fy! Havde Pigebarnet Pesten?
Hun saa mig ej ud til af Sot at skæmmes.
— Stakkel! Du fik Hjemve! Mod Arnekrogen,
mod Munkevinen, du smagte hos Præston —
mod atter at gruble og græde og græmmes
med Ryggen bøjet og Næsen i Bogen —
mens Livet byder dig leende Dage,
og Kvældens Strænge i Dansetakt stemmes.
— Jeg ved det saa vel ... jeg bli’er aldrig vaagen.
Alle mine Tag om Livet maa glippe,
fordi jeg famler bag Drømmetaagen.
Ti Lykken er tung i Vaad at drage —
at slide er svært, men nemt at slippe —
saa vorder min Visdoms Sum: at forsage.
Forsage og flygte. Fra Hjem og Frænder,
og Plovsliddet over den fædrene Ager
ud mod et Liv, som til Tid ej kender
men raner sig Brød af Næstens Lager —
led ved at lappe de gamle Laser,
ranked min Sjæl sig mod Solskinsstrømme
...og sakker nu agter med matte Haser:
Flaggermusflugt ... og Rovfugledrømme ....
— Hen over mine Tankers lyse Sti
stryger din Tale tungt, med skummel Lød,
en natmørk, tonevinget Minde-Bi,
der summer paa en Sang, jeg haabed død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
