Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hør Sangens Toneløv i Sus og Kog
om Bassens og Diskantens stærke Stammer.
Det hvirler op som Høstens Blade-Fog,
det synker blødt som Fald af trætte Blade,
det blinker vaadt og blegt som Maaneflammer
over en Skovsøs natteblanke Flade.......
— Farvel, I to! Nu gaar jeg til Kroen!
Det her bliver mere, end jeg kan døje —
jeg tænker, jeg hitter etsteds en Stige
til Høloftet eller en Lem til Loen.
De rytmefløjtende Tonefugle stige
paany af Skovens stammetremmede Bur.
— Hør! det er dig, som kaldes til dit Rige
af dine Hæres lystig lokkende Lur ...
(Den tykkes Fodtrin svinder ned ad Vejen),
men mig er Verden som en Skov i Sten,
og mine Tanker vandrer gennem Vand
og søgrønt Lys og Tang i langsom Svajen
og knaser over Skal og Dødningben
og Vrag og vandrer evigt uden Haab
om Himmelsol og Luft fra Livets Strand ...
–-slip mig! ... jeg aldrig Sejerskransen vinder!
Han springer. Tateren efter ham i Raab:
— Hvor gaar din Vej? hvad søger du for Land?
Kun ilsom Raslen, der i Løb forsvinder
En tavs Minut. Og saa den flygtedes Rø?t
langt borte fra: — Jeg søger ind mod Natten,
jeg spænder Telt paa Mørkets tomme Kyst
(og, imens Stemmen mer og mer sig fjærner),
men dit i Evighed er Riget og Magten!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
