- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
813

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Traade at kende, og grundigt som man endelig kunde have
gouteret at faa Masken reven af de Mænd, der, hvis Sir Charles
var rigtig underrettet, havde ført en politisk Kamp med saa
smudsige Vaaben, maatte man give Dommerudvalgets Præsident
Ret i, at det laa udenfor hans Opgave at søge hinsides den
Kendsgerning, at Brevene i Times vare grove og gemene
Forfalskninger.

Ingen af de tre Dommere har spillet nogen Rolle i Englands
politiske Liv. Dommerudvalgets Præsident, Sir James Hannen, en
Mand med et aabent, glatraget og ualmindelig tillidsindgydende
Ansigt, kaldtes for fem og tyve Aar siden Radikal og stillede sig
som saadan ved et Parlamentsvalg, men uden at faa Sæde i
Underhuset. Man havde ikke under Retsforhandlingerne iagttaget
ham mange Dage, før man følte sig overbevist om hans overlegne
Upartiskhed. Hans andægtige Lytten, hans godmodige og
elskværdige Smil og — naar et lille Uvejr trak op — de rynkede
Bryn blev med ligelig Haand fra Tid til anden uddelt efter
Fortjæneste baade til Repræsentanterne for det Parnellske
Parlamentsparti og det rige City blad. Hans Sidemand til venstre paa
Dommertribunen, Sir Archibald Lewin Smith, kunde derimod
af og til gøre et halvt ubestemt Indtryk af at nære en noget
større Sympati for den Times’ske Side end for den Parnellske;
hans Blik kunde undertiden forekomme lidt mere velvilligt, naar
det blev kastet ud over den paa Næsens Spids siddende Lorgnet
mod et Vidne fra Times, end naar det dvælede ved Vidner fra
den anden Side. Men Sir Archibald — eller Mr. Justice Smith,
som han vel rettere bør benævnes, naar han omtales i Forbindelse
med sin Dommervirksomhed, — har ikke desto mindre, og sikkert
med Rette, efter Afslutningen af den Parnellske Retssag beholdt
sit gamle agtede Navn som en dygtig og upartisk Dommer. Størst
Forargelse hos det Parnellske Parti vakte imidlertid i sin Tid
Valget af Sir John Charles Day til Medlem af Dommerudvalget.
Han blev af Underhusets Opposition betegnet som Orangist af
reneste Vand. Men størst blev ogsaa Svingningen i Oppositionens
Mening med Hensyn til denne Dommer. Efter at han havde endt
sin Virksomhed i Retssalen, mente man, at han stod som den af
de tre Dommere, der vilde lægge det vægtigste Ord ind for Mr.
Parnell og hans Mænd. Det er vanskeligt at sige, hvorpaa man
støttede denne Mening. I Privatlivet har Sir John næppe udtalt
sig angaaende den Parnellske Sag, før Kendelsen blev overleveret

53*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free