- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
821

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

to Mænd udvekslede et Par høflige „How do you do?u og talte
derefter under det lille Maaltid venskabeligt med hinanden om
ligegyldige Hverdagsbegivenheder. Jeg har opholdt mig længe nok
i England til at vide, at der her — hvor Politiken har naaet saa
fuld en Udvikling — hersker større politisk Fordragelighed end i
de fleste andre Lande, men denne lille Scene forbavsede mig ikke
desto mindre til en vis Grad. Først da jeg gennem
Retsforhandlingerne havde lært Michael Davitt lidt bedre at kende, kom den
til at staa for mig i et naturligt Lys.

Rent personligt vandt ingen saa meget ved, at Lyset blev
kastet ind i det irske Spørgsmaals Kroggange, som Mr. Davitt.
Mange politiske Modstandere, der før Retsforhandlingerne betragtede
ham som en Forbryder, have siden ydet ham deres Hyldest i
Ærbødighed og Agtelse.

Der var noget meget holdningsfast og fuldstøbt over hele
Michael Davitts Skikkelse i Retssalen. Han er en Mand i
Begyndelsen af de Fyrre, er temmelig høj, og fra Ansigtets ravnsorte
Skæg og store buskede Øjenbryn lyner der en Vælde af Karakter.
Han har kun sin venstre Arm til Brug; den højre mistede han,
da han som niaarig Dreng skulde hjælpe til at tjæne det fattige
Hjems Underhold ved at arbejde i en Mølle.

Michael Davitt blev som ungt Menneske Fenier og blev
som saadan dømt til femten Aars haardt Straffearbejde. Det var
dels for at have villet indsmugle Vaaben i Irland og dels som
Deltager i en Mordplan. Syv Aar senere blev han paa Lord
Beaconsfields Foranledning løsladt af Fængslet.

Med Hensyn til Delagtighed i Mordplanen var Michael
Davitt uskyldig; men før han i Justitspaladset fortalte sit Livs
Historie, var der ingen, der anede, at han havde lagt en anden
Mands Brøde paa sine Skuldre for ikke at bryde et Tavshedsløfte.
Første Gang, Michael Davitt stod i Vidnelogen, anraabte han denne
Mand — der forblev unavngiven og skal være bosiddende i
Amerika — om nu at give sig tilkende og vaske Pletten af
Michael Davitts Navn. Manden kom ikke, men hans Nærværelse
blev heller ingen Nødvendighed; fra Dommer til Retsbetjænt var
der ingen i Retssalen, der nærede Tvivl om Sandheden af Michael
Davitts romantiske Historie.

Michael Davitt fordømmer Voldsgerninger uden at fordømme
den aabne og ærlige Kamp. Under hele Retssagen blev
Dynamitattentater og det hemmelige Knivstik i Ryggen ikke fordømt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free