Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10de Størrelse, og som Mira altsaa faar Lighed med i Minimum.
Undtagelser ere dog ikke ukendte med Hensyn til Lysskiftets
Grænser; det er f. Eks. hændet, at Mira i Maksimum er vokset op
til 1ste Størrelse og bleven lig den bekendte klare Stjæme Aldebaran
i Tyrens ene Øje, en Lighed, der ogsaa gælder Farven, som er
udpræget rød; det er ogsaa hændet, at Mira er sporløst forsvunden
i Minimum.
Da Stjærnens Periode som sagt er 11 Maaneder, indtræffer
Tiden for dens Maksimum hvert Aar en Maaned tidligere end det
foregaaende Aar. I Aaret 1890 falder Stjærnens største Klarhed
eller Maksimum i Begyndelsen af Oktober.
En anden Stjæme, hvis Forandring har en paafaldende
Lighed med Miras, er Mira Gygni i Svanens Hals. Den findes
ved at betragte det store latinske
Kors, som dannes af Hovedstjæmeme
i Svanen. Den findes, som vist i
hosstaaende Figur, i Linjen mellem
Deneb og Albireo. Stjærnen vokser
i Maksimum aldrig højere end til 4de
Størrelse, men i Minimum forsvinder
den aldeles. Perioden omfatter 406
Dage. Dens Maksimum i 1890 falder
i Begyndelsen af Juni. Ogsaa denne
Stjæme er rød.
Vi kende nu til Dags flere
Hundrede foranderlige Stjæmer, der næsten
alle udmærke sig ved den røde Farve, og det i den Grad, at, som
d’Arrest udtrykker sig, „enhver nyfunden rød Stjæme straks
mistænkes for at være foranderlig.* Den røde Farve betegner en
lavere Grad af Glødhede. Vor Sol befinder sig endnu i sin
hvidglødende Tilstand, men dog se vi i Solpletterne en første Begyndelse
til Udviklingen af lokale, afkølede Fragmenter. Allerede nu finder
der, som bekendt, en periodisk Forandring Sted med Solpletternes
Antal. Det ligger derfor nær at antage, at der i Tidens Løb kan
udvikle sig saa betydelige Slagger paa en Solklodes Overflade, at
Stjærnens Lys aftager samtidig med Temperaturen. Stjærnen bliver
da rød, og en periodisk Foranderlighed kan da foregaa ved de
kolossale Pletter, der muligen ville lejre sig som Ringe langs
Ækvator, en første Begyndelse til Skorpedannelse.
♦ Deneb
♦ * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
