Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
kommer */s paa Algol, */s paa Ledsageren. Endelig findes Diametrene
ved Hjælp af Formørkelsens Varighed i Forbindelse med de kendte
Hastigheder. Man finder først Diametrenes Sum, som er 410000 Mil,
og da deres Forhold er bekendt, faas henholdsvis 230000 og
180000 Mil for Algol og dens Ledsager. Disse Kloder kunne
omtrent svare til Solens Størrelse; ti Solens Gennemsnit er, som
bekendt, 186000 Mil.
De, anførte Talstørrelser kunne ikke anses for at være meget
paalidelige, og de ville rimeligvis i Tidens Løb blive noget ændrede,
men som en første Begyndelse maa disse Undersøgelser nok siges
at give smukke Løfter for det fremtidige Studium af den fjærne
Fiksstjærneverden. Som en tredje Gruppe af foranderlige Stjærner
kan nævnes de saakaldte nye, der blusse op en kort Tid og derpaa
sporløst forsvinde. Man antager, at disse ikkun ere foranderlige
Stjærner med meget lang Periode, og som kun ere synlige nær
Maksimum. Den første nye Stjærne, man har Beretning om, er
den „Gæstestjærne", der opluede Aar 134 f. Chr. F. i Skorpionen,
og som gav Hipparch Anledning til at forfatte sin berømte
Stjærnekatalog, for at man i Fremtiden kunde kontrollere Stjærnerne
bedre end hidtil og skelne mellem de gamle og de nye. Fra hint
Tidspunkt og indtil Tycho Brahes Tid har man Meddelelser om
12 nye Stjærner. Da hændtes det i Aaret 1572, at der fremstod
en ny Stjærne, som genvakte Tycho Brahes slumrende
Tilbøjelighed for Astronomien; ti under Opholdet hos sin Onkel Steen
Bille paa Herridsvad Kloster i Skaane havde han hidtil
udelukkende syslet med Kemien. Den Ilte November om Aftenen
forlader han som sædvanlig Laboratoriet, men ved at kaste Blikket
op paa den ham vel bekendte Stjærnehimmel, opdager Tycho
Brahe en klar Stjærne nær Zenith i Cassiopeja. Næppe nok
vilde han tro sine Øjne, Stjærnen straalede med en Glans, som
om det havde været Planeten Venus i dens stærkeste Lysfase.
Han kaldte derfor straks sine Arbejdere ud for at erfare, om ogsaa
de kunde se den glimrende Stjærne. Da dette var Tilfældet, kunde
der ikke længer være Tvivl om Sagens Realitet, og Tycho Brahe
gav sig da i Færd med at maale Stjærnens Afstand fra de andre
Stjærner i Cassiopeja for at bedømme, om den nye Stjærne var
fast eller bevægelig. Maalingerne viste, at den forblev paa samme
Plet i de 16 Maaneder, den var synlig. Men i Klarhed undergik
den store Forandringer. Ved Opdagelsen kunde Stjærnen ses om
Dagen og om Natten gennem tynde Skyer. Et Par Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
