Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Om Alderdomsforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anstalt af denne Natur kun vilde blive benyttet af den lavere
Middelstand og nogle faa af de bedst stillede Arbejdere. Og saa
møder os da den vægtigste Indvending, der overhovedet kan gøres
mod denne Plan. Statskassen fyldes jo for en ikke ringe Del
netop med de Summer, som de ganske ubemidlede yde gennem
Tolden paa Livsfornødenheder og Brændevinsafgiften, og kan det
da overhovedet forsvares at lade de fattigste yde Bidrag til en
Forsørgelse, der aldeles overvejende kommer de forholdsvis bedre
stillede til Gode? Det forekommer mig utvivlsomt, at dette
Spørgsmaal maa besvares benægtende.
Nej, skal der være Tale om en virkelig Løsning af
Alderdoms-forsørgelsesspørgsmaalet, og skal det blive forsvarligt at anvende
betydelige offentlige Midler i dette Øjemed, saa maa man sikre sig,
at alle eller dog det aldeles overvejende Flertal af Arbejderne
kommer med. Man kan gøre Statstilskudene endnu større end
paatænkt, man kan indrette Anstalten aldrig saa praktisk, det skal
dog nok vise sig, at det, saafremt Indtrædelse eller Ikke-Indtrædelse
er overladt til enhvers frie Bestemmelse, kun bliver et forsvindende
Mindretal af dem, for hvem Institutionen er bestemt, der
nogensinde faar med den at gøre. Ævnen strækker hos de allerfleste
ikke til, og selv hvor den undtagelsesvis gør det, mangler der som
oftest den Forudseenhed, som skulde bringe yngre Mennesker, der
endnu er sunde og kraftige, til at tænke paa de gamle Dage. De
Erfaringer, der i Frankrig er gjorte med Statstilskud til frivillig
Forsikring og de smaa Resultater, der hos os er naaet gennem
en Institution som de forenede Kommuners
Alderdomsforsørgelseskasse, viser i samme Retning. Man kan faa Arbejdere til at sikre
sig mod nærmereliggende Onder som Sygdom og Ildsvaade, men
Alderdom og varig Erhvervsudygtighed, det ligger for fjærnt, og
desuden vil Ævnen til Forsikring jo som oftest være udtømt
gennem de først nævnte Opgaver alene.
For saa vidt som man har ment at maatte løse
Spørgs-maalet ad den egentlige Forsikringsvej, er det derfor ogsaa mere og
mere mod Tvangsforsikringen, Tanken har vendt sigrundt om
i Europa, ja endog i England har man alvorlig syslet hermed.
Jeg skal dog her fremføre to Hovedtyper paa Alderdomsforsørgelse
gennem Tvangsforsikring og med Tilskud af det offentlige: nemlig
den tyske Lov af 22. Juni 1889 om „Forsikring mod
Erhvervsudygtighed og Alderdom" og det af den svenske Arbejderkommission
i forrige Aar fremsatte Forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
