- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
839

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Om Alderdomsforsørgelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Beløbenes Størrelse retter sig efter, hvilke Lønningsklasser den
forsikrede har tilhørt paa de Tider, da hans Indskud er bleven
betalte. Inden nogen kan faa In valideunderstøttelse, maa han
have ydet Bidrag mindst i 5, inden han kan faa
Alderdomsforsørgelse mindst i 30 Aar; dog gælder der for Overgangstiden
kortere Frister. Som vedblivende erhvervsudygtig regnes den, der
ikke mere er i Stand til ved et for ham passende Arbejde at tjæne
mindst V« af det, der er fastsat som Normallønnen for den Klasse,
han tilhører. Har nogen i 4 paa hinanden følgende Aar ikke
betalt Bidrag for mindst 47 Uger, betragtes han som udtraadt.
Dog ophører Bidragspligten i Sygdomstilfælde, og for dem, der er
indkaldte til Militærtjæneste, betaler Staten. Ogsaa for midlertidig
Invaliditet ydes der Understøttelse, naar vedkommende bevislig
har været erhvervsudygtig i et Aar.

Forsikringens Omkostninger bæres af Arbejderne,
Arbejdsgiverne og Staten, saaledes at hver Arbejder for den første
lOaarige Periodes Vedkommende betaler fra 7 til 15 Pfennige
ugentlig, alt efter den Lønningsklasse, han tilhører, og
Arbejdsgiveren lige saa meget. Senere vil Ugebidragene stige til fra 11
til 33 Pf. Arbejdsgiveren indeholder Arbejderens Bidrag i
Ugelønnen; dertil tilskyder saa Staten 50 Rm. aarlig for hver ikrafttraadt
Forsikring. Restancer inddrives som kommunale Skatterestancer.

Organisationen er den, at der i hele Riget oprettes i alt
31 Forsikringsanstalter, nogle gældende for visse Provinser indenfor
en større Stat, andre for en enkelt Stat eller flere saadanne.
Hver Anstalt har en ret kompliceret Bestyrelse, med Hensyn til
hvilken det dog maa fremhæves, at der er lagt Vægt paa at faa
saa vel Arbejderne som Arbejdsgiverne ligeligt repræsenterede i det
Udvalg, der staar ved Siden af den egentlige Administration, i
Tilsynsraadet og i Voldgiftsretten, der afgør tvivlsomme
Spørgs-maal, dog under Appel til den øverste Statsmyndighed for
Arbejderforsikringsvæsenet.

I Sverige har Opgaven ogsaa for Kommissionsflertallet
været en Tvangsforsikring, men den er indrettet væsentlig
anderledes end den tyske. For det første er alle erhvervsdygtige
Individer inddragne under Forsikringen, idet man har anset det
for omtrent ugørligt at drage en rimelig Grænse mellem dem, der
skulde tages med og dem, der skulde udelukkes. Forsikringens
Maal er derimod betydelig mere indskrænket, idet der kun tilsigtes
at yde en Alderdomsforsørgelse paa 72 Kr. aarlig fra det 60de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free