- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
876

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Robert Browning: Andrea del Sarto. Digt. Oversat af Niels Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bryder dig ikke om det heller. Dog
jeg véd, du kan forstaa de andres Tale, —
og den Karton, den ariden der fra Døren,
den er i Orden, du, som den skal være, —
se den Madonna! Jeg tør dristig sige:
min Pensel den kan virke, hvad jeg véd
og hvad jeg ser og længes mod at gøre
af Sjælens Dyb — om Længslen naa’r saa dybt.

Jeg maler let og uden Brist og Lyde,
fuldkomment — tør jeg sige uden Pral.

Du hørte selv forgangen Dag Legaten,
og før — i Frankrig — sagde de det samme.

I hvert Fald gaar det nemt nok, hver en Smule.
Udkast og Studier først? — behøves ikke.

Jeg gør, hvad andre Livet gennem drømmer, —

drømmer? ja strider mod og vaandes over

og ikke ævner. Jeg kan tælle tyve,

to Gange dine Fingre, her i Byen,

som strider — hvis du vidste, hvor de strider! —

blot for en Ting, som den du smurte ud,

da før du vifted tankeløs forbi.

Men hvad de naa’r, er lidt mod mit — saa lidt —
(jeg véd, hvem der har sagt det — lige meget!) —
men lidt er stort, Lucrezia: jeg er dømt.

Guds Lys har større Glans i deres Hjærne,

Sjæl — eller hvad det er, der brydes, banker,
der er saa fuld og fattig, hed og hæmmet —
end det, der driver denne lunkne, nemme
Haandværkerhaand, jeg har. Det Værk, de øver,
synker til Jord, men selv de naa’r en Himmel,
jeg stænges ude fra, — gaar ind og vinder
en sikker Plads, — og vender saa tilbage,
men ævner ej at sige, hvad de saa’.

Mit Værk naa’r Himlen, selv jeg sidder her! —
Hvor deres Blod er rørigt! Ros dem lidt:
det staar i Kog; skæld dem og brat det syder!

Jeg maler af mig selv og for mig selv,
véd, hvad jeg mægter, røres ej af Dadel
og heller ej af Ros. Om én vil sige:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free