Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Læge Th. Sørensen: Samfundets Krav til den unge Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Først maa jeg dog genkalde i Erindringen Motiveringen af
min Henstilling. Den var med faa Ord følgende.
Hvor vanskeligt det end mangen Gang — eller rettere som
Regel — kan være for den gifte Arbejder at faa Indtægten til at
strække videre end netop til Dækningen af de nødvendigste
Udgifter, saa snart han har Børn eller i alt Fald ud over et Par, stiller
Sagen sig anderledes for den ugifte. Medens Indtægten er den
samme for begge, med mindre Kone og Børn have selvstændig
Fortjæneste, maa de nødvendige Udgifter være ikke lidt større for
hin end for denne1). De ugifte Arbejdere tør nok anses i Stand
til at sikre deres Fremtid, uden derfor at maatte leve som Asket.
Enhver, der kender lidt til de Beløb, som mange af dem anvende
paa Luksus og Fornøjelser, vil næppe bestride dette. Men dersom
de ugifte Arbejdere formaa at hjælpe sig selv, naar de vise
fornøden Fremsynethed — Køb af en Livrente —, er der ingen
Opfordring for det offentlige til at støtte dem udenfor Fattigvæsenet.
Ende de her, ligge de, som de have redet. De gifte Arbejdere
derimod kan der som oftest være god Anledning for det offentlige
til at støtte ved Erhvervelsen af en Alderdomsforsørgelse. Dog kun
betingelsesvis. Det maa nemlig vel fastholdes, at Haandens Arbejder
opnaar forholdsvis tidlig sin normale Arbejdsindtægt; i
Almindelighed vil han allerede ved Begyndelsen af Tyveaarsalderen være
naaet saa vidt. Vilde det nu være et * overdrevent Forlangende, at
han udnyttede sin — i Sammenligning med Aandens Arbejder —
gunstige Stilling i Ungdommen? Efter mit Skøn, paa ingen Maade!
Arbejderen bør lære at indse, at hans tidlig opnaaede normale
Arbejdsindtægt forpligter ham til tidlig at drage Omsorg for
Fremtiden, i Stedet for at lade hin være en Fristelse til at springe paa
Hovedet ud i Ægteskabet, uden at have gjort det mindste for at
sikre sin økonomiske Selvstændighed i Alderdommen. Venter han
med at gifte sig indtil henimod det 30te Aar, ville de til Erhverv-
*) Lad ogsaa være, at Konen selv næppe belaster den gifte Arbejders Budget
med større Udgifter end de, som Mangel af egen Husholdning — eller et
kvindeligt Tyende — medfører for den ugifte, saa have vi i det mindste
Børnene tilbage. Og om ogsaa Konen og de i Hjemmet værende Børn
altid havde selvstændig Fortjæneste, hvad langtfra er Tilfælde, vil denne
dog saa godt som aldrig være iStand til at dække de af Børnene
foraar-sagede Udgifter. Rigtigheden af den ovenfor fremsatte Opfattelse har jeg
for en Sikkerheds Skyld faaet bekræftet ved at konferere med Arbejdere
selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
