- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
912

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Læge Th. Sørensen: Samfundets Krav til den unge Arbejder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ernes Vedkommende tillod Materialet desto værre ikke at undersøge
det paagældende Forhold.

Der er formodentlig mange, som ville anse en Opfordring til
at tøjle Ægteskabsfrugtbarheden for meningsløs. »Menneskene
have nu en Gang faaet visse Drifter o. s. v.« Og dog er det umuligt
at lukke Øjnene for de Farer, som en overdreven
Befolkningsforøgelse rummer1). Selv fra socialistisk Side kan man finde
indrømmet, at deres ideale Samfund vanskelig vilde komme til at
danne nogen Undtagelse herfra. Denne Indrømmelse beror vistnok
heller ikke paa noget Fejlsyn. Hvor meget eller lidt man end tror
paa den almene Velstand, som forventes skabt under den
socialistiske Samfundsordning, turde Resultatet under alle
Omstændigheder blive almen Usselhed, dersom de eventuelle Medlemmer ikke
tog Haand i Hanke med Frugtbarheden.

For at vende tilbage til Genstanden for disse Bemærkninger,
saa gik jeg jo ud fra, at Muligheden for — uden Støtte — at kunne
gøre de til Erhvervelsen af en Livrente nødvendige aarlige Indskud
var tilstede, dels hos alle mandlige Arbejdere i Ungdommen, dels
hos de ugift forblivende Arbejdere gennem hele den Periode af
Livet, hvor Arbejdskraften er usvækket. Men ligesom de
forholdsvis gunstige Chancer i Ungdommen altfor otte misbruges til at
indgaa abnormt tidlige Ægteskaber, saaledes synes ogsaa den Pari,
der forbliver ugift, at vise alt andet end Fremsynethed. I alt
Fald gælder det om ugifte Mænd overhovedet, at de ende langt
hyppigere paa Fattigvæsenet end gifte Mænd, skøndt Kampen for
at opretholde den økonomiske Selvstændighed ubestridelig stiller
sig lettere for hine end for disse. Dette Faktum fremgaar af den
Statistik over fuldt forsørgede Fattiglemmer i Sverrig, som
tilligemed en Række af andre statistiske Undersøgelser fulgte med den
svenske Kommissions Betænkning over Arbejderforsikring. At
Forholdet i denne Henseende skulde stille sig væsentlig
anderledes i Danmark, er der ingen som helst Grund til ät antage,
hvilket dog ikke udelukker det ønskelige i, at en lignende Prøve
anstil ledes ogsaa her i Landet.

I det Haab, at et Par Talrækker ikke vil virke afskrækkende
paa Læseren, skal jeg nærmere oplyse det i Sverrig fundne Forhold.

‘) Det kan dog bemærkes, at Børnedødeligheden stiger progressivt — vel
at mærke, ikke proportionalt — med Børneantallet, hvilket ligeledes er
paavist af R. og W.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free