Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faar den Fordel, at de kan passe deres Skole, men saa til
Gengæld er Gadeopdragelsen meget uheldig.
Saa snart en Husmands- eller Indsiddersøn er konfirmeret,
maa han straks ud at tjæne fast. Han faar saa aldrig mere stadigt
Ophold i Hjemmet. Det samme er Tilfældet med Døtrene. Disse
unge Børn med den mangelfulde Opdragelse skal saa staa paa
deres egne Ben fra deres 14de Aar af. Men en stor Del af dem
»staar« heller ikke, ti de falder.
Naar Gaardmændenes Børn kommer ud at tjæne, da er de
gærne fuldvoksne. Og naar man saa tager i Betragtning, at de
indtil denne Tid bestandig har været hos deres Forældre og nydt
deres Omhu, saa kan man forstaa, at de i Almindelighed har
langt bedre Forudsætninger til at leve et ordentligt Liv end
Husmandsklassens Børn.
Det sker en sjælden Gang, at Drengebørn, født i
Købstæderne af fattige Forældre, faa en saa ubetvingelig Lyst til
Landlivet, at de tager Tjæneste hos Bønder efter deres Konfirmation.
Disse Købstadbørn taber meget hurtig den Udtale og det Væsen,
de bragte med sig. Naar der er gaaet et Par Aar ligner de
almindelige Tjænestekarle.
Husmandsklassens Pigebørn lever i de allerfleste Tilfælde i
deres Hjem indtil de bliver konfirmerede. Men fra den Tid af er
de bestandig ude at tjæne. En og anden af dem maa under
Tiden, paa Grund af »Omstændigheder«, gøre et ufrivilligt Ophold
i Hjemmet, men det er ikke for deres Dyds Skyld.
Hist og her i Landet findes visse Egne, hvor der gives en
Del svenske Tjænestefolk hos Bønder; særlig findes de i Omegnen
af København. Ellers holder de sig mest til Herregaarde. Hvad
Sædelighed og Ædruelighed angaar, da synes de i Almindelighed
talt at være den ringeste Slags Tjænestefolk, der findes her i Landet.
Efter at have omtalt de Elementer, hvoraf Tyendeklassen
bestaar, skal her saa nævnes, hvorledes de optræder og hvorledes
de blive behandlede: hos Bønder, gammeldags eller nymodens,
hos Præster, paa Herregaarde og i København.
Ingen Stæder har Tyendet det saa hjemligt som hos
gammeldags Bønder. Hvis Karlen, Pigen eller Drengen selv ønsker
det og er modtagelige for saadan Godhed, da bliver de paa det
nærmeste behandlede som Børn af Huset. Der bliver holdt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
