Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at retlede ham ved fornuftig Strænghed, og Lærerne var
gennem-gaaende uskikkede til at vække hans Interesse og bryde igennem
den Ulyst til al Aandsanstrængelse, som tidligt var saa
fremtrædende hos ham. Endnu resultatløsere var de Forsøg, der
bagefter blev gjorte paa at hjælpe paa den mangelfulde
Skoleuddannelse; hvor det blot nogenlunde kunde gaa, snoede han sig
fra det ved ægte Skoledrengekneb. Bardenfleth fortæller morsomt
om de Timer i Statsret, Prinsen efter sit første Giftermaal fik hos
den gamle Konferensraad Schlegel. „Saa længe indtil Schlegel
var kommen, og især fra det Øjeblik, naar man fra Vinduerne i
Amalienborg Palæ kunde se den gamle, svagelige Mand, holdende
en Tjæner ved Armen, komme gaaende tværs over Pladsen, led
Prinsen oftest af stærke Smerter i Hoved og Mave, og han
havde saa stort Herredømme over sit Udseende, at Schlegel
selv jævnlig ansaa det for uforsvarligt at anstrænge ham; men
næppe var Schlegel med uforrettet Sag lykkelig paa
Hjemvejen, førend Smerterne snart glemtes eller kunstigt neddæmpedes,
hvorefter det sædvanlige omflakkende Tidsfordriv atter begyndte".
Til praktiske Beskæftigelser synes Prinsen dog ikke at have
været-^hglt^,uoplagt. Bardenfleth fortæller i alt Fald, at han
paa de Inspektionsrejser, han som Guvernør over Fyen aarlig
gjorde rundt til Øens Købstæder, ikke blot vandt alle for sig ved
sit jævne og ligefremme Væsen, men ogsaa lagde „en ikke ringe
Takt" for Dagen i Forretningsforhold og havde „et godt Greb
paa at forhandle med Købstædernes Autoriteter og Borgere om
de Anliggende, der især laa dem paa Hjærte".
Prinsens uheldige Giftermaal har naturligvis spillet en saare
væsentlig Rolle for hans Udvikling, og her er Bardenfleth ogsaa
mere kendt, selv med de intimeste Forhold, end rimeligvis nogen
anden. Æmnets penible Beskaffenhed tvinger her mere end
nogensteds hans Fortælling indenfor snævert afskukne Grænser, men
selv Antydninger er her af stor Værdi paa Grund af
Hjemmelsmandens Paalidelighed og Velunderrettethed. Da Prinsen i 1828
kom tilbage fra sin Udenlandsrejse, var Bardenfleth en af de første,
der tog imod ham, og Talen faldt da snart paa det nær
fore-staaende Ægteskab mellem ham og Frederik VI’s Datter
Wil-helmine. Prinsen røbede da den største Uvilje mod denne
Forbindelse og beklagede sig bittert over, „at han nu skulde slæbes
hjem for at lænkebindes til en Dame, han ikke kunde lide".
Bardenfleth anfører denne Ytring som Bevis paa hans Tilbøje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
