Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sindsbevægelser. Ti der har man spillet baade Folkeskuespil og
Tragedie.
Maaske man burde være lidt opmærksom for Folkeskuespils
moralske Indflydelse. Deres grelle Dyder og Laster og endnu
mere deres Hang til at lade Dyden vandre anelsesløs ved Lastens
Side er muligt en sød Gift for ureflekterte Hoveder. Eller se paa
deres Sentimentalitet! I „Naar Isen brydes* forherliges en ung
Bondekarl paa en Godsejersøns Bekostning; ti da et Menneske
er i Livsfare ude paa Søen, stager Bondekarlen sig straks derud
paa en Pram, hvorimod Godsejersønnen bliver paa Landjorden.
Se Bondens Mod og den fine Herres Fejghed! siger saa Forfatteren.
Men nu er Sagen den, at Bondekarlen er vant til at balancere
tilsøs i den raadne Pram, Godsejersønnen ganske uvant. Overfor
den Handling, der skal udføres, staar de altsaa med helt
forskellige Forudsætninger. Og vil man maale to Menneskers Mod eller
Værd overfor en og samme Situation, saa maa man tænke sig
dem stillet paa ganske lige Fod. Sentimentalitet bestaar just i: at
rose, laste og sympatisere uden at regne med Forudsætningerne
hos den, som man roser, laster og sympatiserer med.
Og denne Sentimentalitet ophøjer i Folkeskuespil gærne de
saakaldte simple paa de saakaldte fines eller dannedes
Bekostning. Og maaske der ad den Vej dannes eller dog fæstnes en
Slags mislig „Livsfilosofi*, som endda ikke bliver ganske uden
Udslag i det praktiske Liv.
Imidlertid — selv om Folkeskuespil er moralsk betænkelige
og tilmed literært ubetydelige, kan der naturligvis ydes ypperlig
Skuespilkunst i dem. „Man forkaster jo ikke straks en musikalsk
Komposition, fordi Teksten til den er ussel*.
Hvad angaar Scener, hvor der skal fremstilles hæftige og
sjældnere Følelser, gør dog Privatteatrenes Skuespillere endnu
kun daar li g Musik til baade en god og en daarlig Tekst. Den
bedste Figur, der i denne Sæson er bleven vist paa et
Privatteater, var en komisk: Hr. Dorph-Petersens svedne Bonde i det
ovenfor nævnte Stykke. Sammesteds fra vil en og anden
desuden huske længe Hr. Neumanns fortrinlige Maske som den høje
magre Bondemand med det tænksomme, lidt forlidte, smalle,
sort-haarede Hoved. Det er Synd, at Maskerings-Kunsten forsømmes
saa meget her hjemme. Blev den drevet med Forstand, vilde
mangen scenisk Skikkelse komme til at sysselsætte Tilskuernes
Tanker længer, end den nu gør, — og i Tilgift vilde vi vel endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
