Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Frederiksen: Økonomer. Svar til Kontorchef Emil Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar en Elev, trods det at han havde knebet sig igennem den
forberedende Eksamen (hvor numerisk Regning maaske burde gøres til et
særligt Fag), ikke kunde udføre elementære Regnestykker eller ikke kunde
behandle skriftlige Arbejder ordenligt, vilde Kontorchefen selvfølgeligt give
ham et foreløbigt consiliutn abeundt- og eventuelt give ham Anvisning paa, hvor
han kunde erhverve disse Færdigheder. Men kommer Eleven med disse
Færdigheder, med Rogholderikundskab og en særligt tilpasset matematisk
Uddannelse, saa vil Kontor-Uddannelsen utvivlsomt kunne blive af overordentlig
Retydning som pædagogisk Middel. Den vil kunne give en væsentlig Del
af det Kendskab til det praktiske Liv, uden hvilket teoretiske Studier af
økonomiske Fag svæver i Luften.
Foruden Kontorarbejdet er der jo flere Veje, ad hvilke de studerende
kan bringes Ansigt til Ansigt med Arbejds-, Produktions- og
Administrationsforhold. Direkte Undersøgelser ved Resøg, under Professorernes Ledelse, har
jeg nævnt i min „Plan*. Metoden er jo vel kendt fra mange andre Fagstudier.
Den vilde kunne benyttes med særligt stort Udbytte ved det økonomiske Studium.
Den Forskel i Interesse, hvormed man omfatter, hvad man har set og hvad
man ikke har set, gør saadanne Ekskursioners pædagogiske Nytte indlysende
for mig.
Hr. Meyer bebrejder mig Uklarhed med Hensyn til Uddannelsens
For-maal. Han frygter, at jeg tilsigter en Uddannelse af Forretningsmænd.
En saa kort praktisk Uddannelse kan selvfølgeligt ikke gøre Folk til
Forretningsmænd. Paa Muligheden af at producere saadanne ad teoretiske Studiers Vej
tror næppe nogen. Kontor-Uddannelsen har jeg naturligvis kun tænkt anvendt
som pædagogisk Middel og ikke mere. Om vedkommende Gand. econ. bliver
Embedsmand eller privat Forretningsmand, lærd Mand eller Konfusionsmager,
det kan naturligvis sjældent afgøres paa et saa tidligt Stadium som i de første
Aar af hans Uddannelse. Det er jo ganske afhængigt af hans Begavelse og af
Tilfældigheder.
Det kunde ikke falde mig ind at ønske indført „en ny Art af Lavstvang, der
skulde gøre Adgangen til Virksomheder som Købmand, Bankier, Leder af eller
Funktionær i Bank- og Assuranceforretninger osv. afhængig af et
Universitetsstudium*. Lad os kun faa Folk med økonomiske Kundskaber i bedst og nyttigst
mulige Form, saa vil Forretningslivet uden Spor af „Tvang* direkte og indirekte
nyde godt deraf. Jeg lægger overdreven Vægt paa Bogholderikendskabet, siges
der; men er der ikke Grund til at lægge Vægt derpaa, naar man Dag for Dag
ser Udslag af det „Bogførings-Vanvid, som gaar i Svang her hjemme* (Ernst
Brandes). Vore praktiserende Jurister viser ofte total Mangel paa
Bogholderikendskab. Hvor skulde de ogsaa have den fra? Men var vore
„statsvidenskabelige* Kandidater i højere Grad Forretningsmænd, end de er, saa vilde det
samme Fænomen komme lige saa stærkt frem hos dem. Eksempler paa, at
det har vist sig, kunde nævnes. —
Kontorchef Meyer burde have givet os en positivt udformet Skildring
af, hvorledes han tænker sig en praktisk-teoretisk Bankmands-Uddannelse ordnet.
Hans Udtalelser herom (S. 759—760) er ikke klare. Om han vil have den
teoretiske Uddannelse henlagt til Universitetet, til en særlig Fagskole for Bankiers
eller til en Handelsskole, fremgaar ikke af hans Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
