Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Store — Smaa. Nytaarsdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Glimt vi øjner, en Anelse kun,
af Renheds og Skønheds Sfære —
saa maa vi atter i Støv og Sved
vort haarde Kommisbrød tære;
maa slide for Dagen og Moden med
i denne Jammerdals Dunster,
maa gøre for alle myndige Folk
de hartad utroligste Kunster;
maa løbe paa Døre og gøre Skrabud
for Læger, Jurister og Præster,
løbe os træt paa Legem og Sjæl
for at skaffe Kaution og Attester;
maa knægte og kue vort stolte Jeg
ved alle Skranker og Pulte,
slikke den Haand, som helst vi bed —
eller suge paa Labben og sulte;
maa tørmundet se paa de Stores Færd,
denne til-Fadene-Langen,
og krænge „Ideen“ saa grundigt om,
at kun vi kan kendes paa Vrangen!
Men naa’r vi omsider til Banens Slut,
og ligger vi selv paa Baare —
saa sidder der om os en anden Flok
og vier vort Støv en Taare.
Og saa er vi bleven de store Folk,
og Præsten bekræfter — med Klage —
at nu er der ikkun af Ædelhed
de tyndslidte Rester tilbage:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
