Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utvivlsomt indvies den, der i vore.Dage vandrer om paa
Paris’s Gader, saaledes langsomt til en Forstaaelse af Frankrigs
indre Liv. Men ganske særlig ægget bliver Driften til at finde
Overensstemmelse og Sammenhæng mellem den synlige og den
indre Verden, naar man, som man i Udstillmgsaaret havde Anled-
ning til, ser Frankrigs hele Billedkunst hundrede Aar igennem
udbredt for sig, og mindes Frankrigs Aandsliv i samme Tidsrum.
Nu og da er Sammenhængen mellem samtidig Kunst og
Literatur vanskelig at gribe, Ulighederne ere altfor store, Aanderne
uensartede, eller dog altfor lidet parallele. Kun naar man ser
bort fra det Individuelle, der jo rigtignok paa dette Omraade er
Hovedsagen, skimtes da i de store Træk en Lighed og Sammenhæng.
Paa andre Punkter er imidlertid- Sammenhængen saa slaaende,
Ligheden mellem Individualiteterne eller dog deres Talents Beskaffen-
hed saa paafaldende, at den kaster Lys over den historiske Ud-
viklings hele Gang.
Den, der har et levende Indtryk af den nyere franske Maler-
kunsts første store antikiserende Mester David, vil ikke i den skønne
Literatur finde noget Talent af tilsvarende Kraft, overhovedet ingen
Bevægelse, som den han indvarsler. Frankrigs gamle klassiske
Poesi var paa hans Tid eneherskende og hendøende. Der er ingen
Lighed mellem ham og André Chénier. Det er det republikanske
Rom som inspirerer David, men Theokrits Grækenland, til hvilket
André Chénier tyr tilbage. André kendte David og omgikkes med
ham, men han forsvarede den styrtede Konge, hvem David dømte
til Døden; hans Afsky for Blodsudgydelse og hans aristokratiske
Temperament fjærnede ham fra Revolutionens Maler; i sin Hymne
til Charlotte Corday staar han helt paa sin Heltindes Side, som
David i sit Maleri helt paa Marats. Aanden i Davids republikanske
Billeder har snarere adskilligt tilfælles med den i Marie-Joseph
Chénier’s Poesier. André’s Broder arbejdede jo ogsaa nu og da
sammen med David; men Marie-Joseph’s Talent er for svagt til
her at komme i Betragtning. Til Davids mesterlige Portræter har
Literaturen paa hin Tid intet Tilsvarende; hans Bonaparte som
til Hest sprænger op ad Alperne faar først sit digteriske Sidestykke
i Victor Hugo’s Lui.
Blandt Datidens Malere lader Girodet sig inspirere af Chateau-
briand. Hans store Maleri Atala’s Begravelse har i Følelsen ikke
lidet tilfælles med Chateaubriands Novelle: Ømheden, Alvoren, den
katolske Religiøsitet, kastet som en Kaabe over hærjende Lidenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
