Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg var forelsket, saa sikkert afgjort forelsket, som et ungt
tyveaarigt Blod kan blive det i en Dryade. Og — hvad der var
ganske underligt men lige saa korrekt for mig den Gang: jeg var
bleven forelsket ved en Lighed, som dog ikke var en Lighed________
en Idéassociation, som i mit bølgende, urolige Gemyt rullede sin
Dønning fra Formiddagens Møde med Frøken Jutta op mod denne
Sommeraftens Skumringskyst.
Efter at Selskabet var taget bort......jeg fulgte et Stykke
Vej spejdende i Afstand–––følte jeg mig saa hjærtelig ulykkelig,
beklemt, ene overladt til min Skæbne.
Og saa ruskede jeg mig op: Din Skæbne — sagde jeg til
mig selv — er at Du bliver gift med hende! Hvorledes, det var
mig en Gaade — med en hemmelighedsfuld sød Forventning i sig.
Saa blev jeg indfanget af Kammerater_______vi drak den halve Nat
igennem. Der var Katzenjanmier og Prækner næste Dag. Papa
stillede mig det Alternativ: enten faar du en bestemt Sum og
tager til Amerika — eller du tager, med Maanedspenge, ud paa
Landet og læser Jura!
Jeg valgte det sidste; snedigen havde jeg udforsket, at min
Elskede boede paa en lille 0 Sønden om Sjælland, hvor Faderen
var i Toldfaget. Dér boede tillige en gammel Herredsfoged —
Studenterkammerat af Papa. Hos Herredsfogden kunde jeg bo
og læse.
Og jeg pakkede min Koffert med Thingsret og Schous For-
ordninger. Øverst lagde, jeg — saa at ingen fik det at se —
Byron, Bums og Heine. Hvorledes Selskabet i Kofferten kunde for-
liges, det maatte de selv om.
Jeg sejlede med en Jagt. Vi drev over et Døgn i Vindstille
— jeg læste Heine, døsede og drømte. Da jeg endelig vaagnede,
laa Øen for mig.
Jeg havde Lyst til at vende om; men nu var jeg der.
Herredsfogden, en levelysten gammel Ungkarl, modtog mig med
en Frokost og lo ad mig. Begyndelsen paa det „nye Liv“ var sket.
Altsaa paa Øen. Min Elskedes Fader, Told- eller Havne-
kasserer, var en original, noget egoistisk Særling overfor Hus og
Hjem, Redeligheden selv, lidenskabelig Botaniker, Fodvandrer og
stokdøv. Han levede i sin Verden og lod Vorherres Sol skinne
paa alle, som man siger Lidenskaber maa han have haft, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
