Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Flothed og Kærestesorg, tvivlede han alligevel ikke paa, at han
nok ,skulde tage det ind igen*. Uegennyttig og tjænstvillig overfor
mig, udstødt af Byens gode Selskab og med skarp Intelligens
overfor „Hæderlighedens” svage Punkter, betragtede han mig og
mine ungdommelige Deklamationer imod Samfund, Præst, Dommer
og Moral som en fra Himlen falden Fane, hvorunder han stillede
sig kampberedt. Han havde faaet nogen Agentur at rejse med,
og vi gæstede de andre Smaabyer paa Øen, opfiskende alle de
»Ender* af merkantile, sociale og moralske Skrøbeligheder, som vi
kunde faa Fingre i. Der var nok af dem den Gang!
Og inden jeg vidste ret af det, var jeg her paa denne
isolerede 0 — Idyllen fra Guldaldermyten, som jeg først havde
tænkt mig den — naaet op i Højde med al den sociale, politiske,
merkantile, literære, religiøse og øvrige Svindel eller Stagnation,
som udmærkede Udgangsaarene i det Decennium, der for vort
Vedkommende havde Tabet af Hertugdømmerne og den begyndende
indbyrdes Spaltning i sit Skød, og som for »Verdens* Vedkommende
skaffede sig Udbrud i det næste Tiaars Race-Krige, Borgerkrige,
finansielle Krach, sociale Problemer og sociale Misére.
Løget har sin Tid i Jorden, inden det bliver Hyazinth!
siger Hollænderen.
Denne Sommer er den længste, jeg kan huske — den ind-
holdsrigeste, den skønneste. Varmen og det gode Vejr varede til
ud paa Høsten; og da Høsten kom, var det gode Vejr der endnu.
Sæden kom af Markerne, Bladene gulnedes; Køligheden kom i
Luften, Bladene begyndte at falde. Jeg var dér endnu paa den
lille 0, i den lille By. Saa blev Forespørgslerne hjemmefra hyppige
— hvordan det gik med Jus, og om jeg ikke snart tænkte paa at
gæste »Amen*?
Jeg havde glemt, at der var en Jus, glemt, at der var en Arne.
Saa kom et Brev med den sidste Pengesending. Jeg
maatte hjem.
Det sidste Møde med min Elskede.
Vi havde aftalt — hun havde foreslaaet det — at vi efter
Middag vilde spasere nordud, ad Landevejen gennem Skoven, hvor
vi altid var alene. Vi vilde snakke saa vidt muligt om ligegyldige
Ting, indtil vi naaede en bestemt Telegrafstang; her vilde vi veksle
Haandtryk, og saa vilde hun fortsætte Vejen nordefter — uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
