Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Digte og Udkast af J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sin egen Gang. —
Men ve! hendes Fodtrin høres tungt,
Rhytmeme vakle,
Lemmerne stivne —
Der faldt Tynge over Alle,
Men jeg blev Sten.
0 jeg hader Rhytmer,
Jeg elsker det, der hviler i Usikkerhed,
Mest hader jeg Stormens sikkfe Flugt,
Mest elsker jeg Taagen.
O! ser 1 det! ser 1 det!
Mit Paradis kommer:
Over det hvide Sand
Ligger Taagen tæt;
Saa mat, saa dødt og glandsløst,
Saa afsindigt uforstaaeligt
Skvulper Havet;
Som Skyggen af en Lue
Flammer den takkede Klint
Mørkt, gennem Taagens Røghvirvler.
For mig lurer det glatte, glatte Sand,
Bag mig gabe mine Fodtrin i Sand,
Mine svindende Kræfters Grave
1 en lang, lang lige Linje.
Du lille Verden, som Taagen begrændser,
Til din Midte naa’ mine Skridt.
Bag mig er smaa Verdener
Fulde af mine Fjed.
Men paa hin Fangemurs anden Side
Ligger en Verden, jeg ej har set og ej har traadt,
Og i den gaar nu Døden,
Og ved Muren vil han møde mig.
Men jeg vil ikke vide det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
