Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Betty Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedet af hvad der paa Teatret er vort Ideal — et Ideal, Barn
halvt af vort Temperament, halvt af vort Hykleri —:
Den unge Pige.
Den kvindelige attenaarige er vort Teaterpublikums Idol.
Hun er urørt og som en Anemone sart og hvid. Hun er uskyldig
og mer end det, ti hendes Køn er endnu slet ikke vaagnet. Af
Legeme er hun halvt, af Sjælen helt et Barn.
Saaledes er hun og sommerklædt ser vi hende helst —
saadan vandrer hun jo i Vaudevillen.
Fra den kommer hun. Hun er Vaudevillens Arv til vort
Teater. Og hun er mer end det: hun er Hovedgrunden til, at
Vaudevillen selv aldrig dør ud paa vor Skueplads.
Ti aldrig svigter vi den Kunstart, hvis eneste Heltinde hun
i uforfalsket Renhed er.
Eneste Heltinde, ti de øvrige Skuespilarter kender jo tillige
andre Kvindeskikkelser, som findes Opmærksomhed værd. De
franske Dramer — Sardou’erne og Dumas’erne: Augier lod vi
ligge og til Henri Becque er vi endnu ikke naaet — som for ti,
femten Aar siden beherskede Repertoiret, lærte os at kende de
problematiske trediveaarige: Fernande’eme, Lady Tartuffe’eme,
Sfinxer’ne, Fru Caverlet’eme, Frøknerne Suzanne; og vi saa alle
disse Kvinder, om ikke fremstillede, saa i det mindste agerede.
Naar det franske Drama, hvori disse Skikkelser findes,
imidlertid overhovedet kunde spilles hos os o: blive beklappede
og samle Hus, saa skete det dog kun til Trods for Hovedpersonerne,
med hvilke vort Publikum forsonede sig, fordi det ved Siden af
dem altid genfandt sin unge Pige som „IngenuenV
Det var ogsaa i disse Dramer om den hvide Ingenue, vore
Interesser sværmede. Det var Ingenue-Fremstillerinderne, vor Smag
kaarede; det var deres Talent, som vor Sympati hægede ømt:
Betty Borchsenius og Betty Hennings blev Tiaarets sce-
niske Navne.
Betty Guldbrandsen var da for sin Part straks i sin første
Ungdom sin bestemte Variant af den unge Pige og Ingenuen.
Vore øvrige Ingenuer er — med Betty Hennings for Fronten —
tilhobe Stuernes og Byernes sirlige Børn. De er yndefulde med
Danseskolernes lidt stereotype Grace. De er velopdragne som
Privatguvernanters soignerede Kuld.
Deres sjælelige Indhold er netop og kun deres Uskyldig-
hed, en velplejet og graciøs Uskyldighed, som man saa at sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
