Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Betty Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var det gode Publikums Indtryk.
At Farcen i en Frederik Madsens Skikkelse havde naaet
kunstnerisk Fuldkommenhed; at Lange havde iscenesat en Række
af Forestillinger, som i Fremstillingens Samstemthed og Liv lod
al vor øvrige Lystspilkunst langt bag sig; at navnlig Folketeatret
ved, trods den ulidelige Repertoiretvang, at opføre værdifulde
franske Skuespil havde holdt Døren paa klem til en større og
friere Literatur i en Tid, hvor vort eget literære Liv var ganske
indestængt og næsten dødt — alt det forstodes af Publikum føje.
Og Bladene vejledede det ikke.
Deres Stilling til Sekondteatrene spejlede nøje den alminde-
lige Opfattelse af Privatteatrenes Betydning.
Sekondteater-Anmældelse var Journalistikens allerførste eller
allersidste Trin. Den besørgedes af den yngste Student eller den
ældste Routinier. Den var oftest saare kort, den var altid sær-
deles fejende. Dens Ord om Skuespillernes Ydelser kom aldrig ud
over nogle Adjektiver, flade som et Par fladttraadte Sko.
Og heller ikke Reportagen var ret opfunden. Denne højt
opdrevne og i Sandhed sælsomme Art af Journalistik havde endnu
ikke skudt alle sine brogede og forlystende Blomster i Form
af Notitser med smaat. Vi erfarede endnu ikke, naar Revue-
skuespillerinden Fru C. — ja, paa Ære, der gaves maaske over-
hovedet endnu slet ikke Revueskuespillerinder — lod sit skattede
Navnetræk brodere paa et Par Handsker, og vi undværede endnu
den oplysende Meddelelse om, at Frøken B. af Koret om otte
Dage vilde faa sin anden Debut som Kokkepigen Amanda, hvis
skrevne Rolle bekvemt kan gæmmes i Frøkenens Skildpaddes
Portemonnæ.
Hvad man nu end vil sige om denne Reportage — ét er
sikkert :v den bidrager til at nedbryde de fordomsfulde Skillerum
mellem Kunstanstalter. Idet Reportagen ligeligt benaader alle
med sin Gunst, gør den ogsaa — i alt Fald for de tankeløse —
næsten alle lige.
Men for femten Aar siden var alt det anderledes.
Ogsaa Bladene ikke udfyldte men tvært imod befæstede det
Svælg, der gabede mellem selv Privatteatrenes rigeste Mand og
Nationalscenens allersomfattigste Lazarus.
Det maa vi huske for at forstaa, at Nationalteatret over-
hovedet kunde give Betty Borchsenius det Afslag — som man
i øvrigt sikkert i højeste Grad ønskede at give hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
