Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn A. Leigh-Smith: Nogle Bemærkninger om Ølskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Størrelse; men den skal ramme et Luksusforbrug, det vil sige et
Forbrug, der uden Skade for Sundhed og Velbefindende kan ind-
skrænkes eller undværes. 1 Praksis maa man dog slaa betydeligt
af paa disse ideelle Fordringer. Her møder nemlig den Vanske-
lighed, at det paagældende Luksusforbrug af fiskale Hensyn tillige
maa være et Forbrug, der spiller en Rolle for den store Mængde
af Befolkningen, ti ellers bliver Udbyttet af Skatten, selv om den
gøres nok saa høj, kun ringe, — noget, man har Beviser nok
paa i de mange frugtesløse Forsøg, der jævnlig ere gjorte paa at
skaffe Indtægter af Betydning ved Skatter paa egentlige Luksus-
sager, der kun benyttes af de velhavende Klasser. Den Slags
Smaaafgifter blive til ingenting; det er kun Massernes Forbrug,
der forslaar noget, og hvor megen Vægt man end lægger paa en
retfærdig Fordeling af Skattebyrden, vil man altid være nødt til
at lade de smaa Indtægter bære en uforholdsmæssig Part af For-
brugsskatterne. Saadanne Varer som spirituøse Drikke, og blandt
dem navnlig Brændevin, ere herefter selvskrevne til at være Ob-
jekter for Forbrugsafgifter, da de dog til Nød kunne undværes, og
det er ogsaa Øllets og særlig det undergærede (bajerske) Øls alko-
holdige Egenskaber, der oprindelig ligger til Grund for dets Be-
skatning, idet det igennem dem har haft og endnu har mere Karakter
af et Nydelselses- end af et Næringsmiddel, og Forbruget følgelig
bliver mere et Luksusforbrug end et Nødvendighedsforbrug.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at Øllet nu til Dags ikke
blot i de stærkt øldrikkende Lande, men ogsaa hos os staar lige
paa Grænsen af at være en Nødvendighedsartikel, og at det bliver
det mere og mere, efterhaanden som de lavere Klassers „Standard
of life“ hæver sig. Det gaar med Øllet i vor Tid ligesom det
tidligere er gaaet med saa mange andre Varer, som f. Kks. Tobak,
Kaffe, Sukker o. s. v., at de oprindelig have været en Nydelse,
der har været de Bedrestillede forbeholdt, men lidt efter lidt have
vundet saa almindelig Udbredelse, at de nu næsten betragtes som
ligefremme Livsfornødenheder og kun undværes med et føleligt
Savn. For Øllets Vedkommende er denne Udvikling gaaet med
rivende Fart her hjemme; allerede i 1882 kunde Finansministeren
i Motiverne til sit Ølskatforslag udtale, at „Forbruget af bajersk
01 vistnok i en meget væsentlig Grad var gaaet over i Befolk-
ningens, det vil sige Købstadsbefolkningens, Livsvaner, *tivad der
allerede vilde fremgaa deraf, at Konsumen, som i 1872 ansloges
til 100,000 Tdr., nu (i 1882) vistnok kunde anslaas til c. 350,000 Tdr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
