- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
88

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn A. Leigh-Smith: Nogle Bemærkninger om Ølskatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

embedsmand, der har opdaget Fejlen, kan forvente sig tillagt
Halvdelen af de idømte Bøder, skal heller ikke bidrage til en
mildere Optræden fra Toldvæsnets Side, da det selvfølgelig maa
være i dettes Interesse at befordre sine Funktionærers Tjænstiver
saa meget som muligt, hvortil de betydelige Præmier, der vil blive
Tale om, ville være et ypperligt Middel.

Hele Systemet med Selvangivelse og de dertil knyttede
strænge Straffebestemmelser betragtes derfor af Bryggerne med
stor Uvilje, og de ville vistnok langt foretrække en Kontrol af
selve Fabrikationen ved, at der gives Toldvæsenet Adgang til
stadig at undersøge Handelsbøgeme, hvilket iøvrigt ogsaa efter
Forslaget skal ske mindst en Gang aarlig; en saadan stadig Kon-
trol er ganske vist en temmelig følelig Gene, men der er dog
næppe Tvivl om, at Bryggerierne hellere ville underkaste sig
denne end bestandig leve med det Damoklessværd over Hovedet,
som Lovforslaget har stillet dem i Udsigt. Hvilken Fremgangs-
maade man end bestemmer sig for, vil man imidlertid altid faa
en haardere Form for Kontrollen ved en Skat paa det færdige
Produkt end ved en Maltskat.

Det er den store Fordel ved Maltskatten, at den med Hen-
syn til Kontrollen er saa nem og bekvem som vel muligt, idet et
automatisk Vejeapparat forsynet med Toldvæsenets Segl besørger
det hele. Apparatet vejer al det Malt, der knuses i Maltmøllen,
inden det tages i Brug i Bryggeriet, og naar Toldvæsenet har
forvisset sig om, at Seglet er i Orden, og har aflæst, hvor meget
Malt der er passeret igennem Apparatet, har det ikke andet at
gøre end at udskrive Regningen og indkassere Pengene. Der er
desuden den Fordel ved Maltskatten, at den giver Bryggerne fuld-
stændig Frihed med Hensyn til Benyttelsen af Maltet, efter at det
har passeret Skatteapparatet; om han brygger stærkt eller svagt
01 eller hvad han ellers gør med Maltet er ganske ligegyldigt.

Nu maa det rigtignok indrømmes, at der ogsaa erUlæmper
forbundne med Maltskatten. Det kan saaledes nok volde noget
Besvær, at man enten er nødt til at opstille særlige Skattesatser
for de Surrogater, der kunne anvendes i Stedet for Malt, eller

nødvendigvis gøre Bryggeriernes egne Folk til permanente Spioner og
det bør en Lov dog ikke gaa ud paa. Landstingsudvalget i 1889 fra-
raadede da ogsaa denne Bestemmelse, saa det er underligt, at den er
bleven sta aende i Lovforslaget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free