Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og for hvem den Frihedsstræben, som gav sig Luft i de kommende
Aar, ret egentlig havde sit Kildespring her. De fremmede Impulser
kunde dog ikke gribe Mængden af de Unge dybt og varigt, dertil
var Virkningerne indenfor Danmarks Grænser foreløbig altfor smaa
og svage. I Sammenligning med hine Aars mægtige Gæring i
Frankrigs og Tysklands Ungdom, falder det, der samtidig gik for
sig her hjemme, saare fladt og tomt. Birkedal fortæller en lille
Historie, der netop giver den rette Duft af „Bevægelsen* blandt
de frisindede danske Studenter under Frederik VI. Da Kongen i
1831 bebudede at ville indføre raadgivende Provinsialstænder,
besluttede man i Studenterforeningen samme Aften som Budskabet
stod i Bladene at gaa til Amalienborg og bringe ham et Hurra.
„Men*, fortæller han, „for at blive dog nogenlunde talrige, sendte
vi Bud til Regensen og kaldte paa Kammeraterne der. De mødte
i deres daglige Studenterdragt, mange saa ud som Lazzaroner i
lange hist og her søndrede Kavajer og med Huer af forskelligt,
ikke synderlig fint Snit, og vi vandrede da gennem Gaderne til
Palæet. Efter nogen Vanskelighed med Gardervagten i Kolon-
naden, fik vi fri Gennemgang og spredte os i en temmelig tynd
Række foran Kongens Residens og sendte Bud ind om at faa Til-
ladelse til at bringe ham vor Hilsen. Vi maatte staa der i en
ikke kort Tid, ti Kongen var ikke hjemme; ban maatte hentes
fra Fru Dannemand. Endelig kom han og traadte ud paa Altanen.
Marckmann udbragte et Leve, som istemtes af os alle. Derpaa
svarede gamle Frederik: „Tak skal I have, Børn! men gaa nu
hjem og i Sængl* Med denne temmelig lavstemte Hilsen gik vi
noget slukørede bort*.
Det var paa Birkedals Tid, som enhver af os husker det fra
sin egen Ungdom, ikke gennem det egentlige Foreningsliv, at de
enkelte modtog de aandelige Impulser, som fik dyb og blivende
Betydning. Sligt sker i snævrere Kredse, hvor de, der passe bedst
sammen, samles og i Fortrolighed drøfter alle de store Spørgsmaal
mellem Himmel og Jord. For Birkedal var da ogsaa „Kredsen*
hundrede Gange mere end „Foreningen*. Man samledes skiftevis
hos hverandre, læste Afhandlinger og Digte højt, spiste til Aften
og diskuterede dg drak „Biskop* bagefter. Hall, Monrad, Knuth
og Fr. Barfod hørte til denne Kreds, og „Danskhed og Frihed*
var det Løsen, man samledes om. Rigtignok gjorde Barfod en
Undtagelse herfra: han var den Gang ivrig Tilhænger af den
absolute Kongemagt og havde mangen en Dyst med de andre om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
