Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommens Sandhed, men til rentud at maatte sige sig løs fra den“.
Han kastede sig nu over filosofiske og æstetiske Studier og for-
dybede sig især i den hegelske Filosofi, men samtidig holdt han
det dog gaaende med sin teologiske Læsning, ikke, som han selv
sagde, fordi han vilde bruge Eksamen til at gaa Præstevejen, men
fordi „det dog altid gav Relief at have et Stempel som Kandidat*.
Nogen Tid efter at han var bleven teologisk Kandidat med Ud-
mærkelse, vendte han tilbage til Kristendommen, men Birkedal
mener rigtignok, at „denne hans Kristendom paa anden Omgang*
ikke var saa varm som før Omslaget, om han end er fuldt over-
bevist om dens Oprigtighed.
Ved Vennernes Sammenkomster var Monrad altid helt udenfor,
naar Talen faldt paa Politik. Det var først den stærke Bevægelse,
som ledsagede Kristian VIIl.s Tronbestigelse, der rev ham med
sig. Det er mange Gange fortalt, hvorledes han halvt modstræbende
blev trukken med til det store Studentermøde, hvor man vedtog
Adressen til Kongen om en fri Forfafning og dér holdt den ganske
improviserede Tale, med hvilken han traadte ind i det politiske
Liv. Da først Isen var brudt, blev han den konstitutionelle Sags
lidenskabeligste og ævnerigeste Talsmand. Birkedal fortæller, hvor
voldsomt han i denne sin første oppositionelle Opbrusen kunde
angribe Kongeparret, og med hvor megen Uvilje han hørte paa
andres Forestillinger om, at „man skulde være Loven underdanig*.
,Det Ord*, sagde han, „er mig vederstyggeligt!* —
En anden fremtrædende Skikkelse i den Birkedalske Venne-
kreds var Karl Kristian Hall. Som Monrad var Uroen, det
æggende og gærende Element i Kredsen, saaledes var Hall det
forbindende, varmende og hyggende. Birkedals Omtale af denne
hans kæreste Ungdomsven er Glanspunktet i hans Bog, og man
føler i denne Skildring tydeligere end i alt andet, der offentlig er
skrevet om Hall, hvilken Magt hans Personlighed uvilkaarligt øvede
over dem, han kom i nærmere Berøring med. Han synes at have
haft den Ævne, som ikke kan defineres i Ord, men som er en af
de uvurderligste, der gives, at hans blotte Nærværelse bragte en
Følelse af Hygge og aandeligt Velvære med sig, saa at ved den
alle de skarpe Modsætninger, alt det skrigende, uharmoniske og
uline døde hen, ikke fordi det blev slaaet ned med myndige Ord,
men fordi det ikke kunde trives, hvor han var. Han var den
hedste og jævneste Kammerat, ikke en Smule overlegen eller
hovmestrerende, men dog den, som umærkeligt gav Tonen an og holdt
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
