Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene. Aladdin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drømmetankerne fødes, medens Lampens Aand („en stor, men
velskabt Kæmpe", foreskriver Øhlenschlæger betegnende) kunde
ved sit Udseende have mindet om den lyse Klarhed, der synes at
fylde en Sjæl, naar en ordnende og skabende Idé dukker op i den.
For det andet havde paa Teatret begge de ærede Aander taget
Don Juans Kommandant til Mønster som Deklamator; de talte lig
alvorsfulde og indtrængende Gengangere. Hos Øhlenschlæger ud-
trykker Ringens Aand sig i lette, ilende Rytmer, medens Lampens
Aand taler i Vers af festligt myndig Klang. Men fremfor alt
burde Aanderne haft Musik om sig, — ganske som Tryllehulen
(Poesiens Have) burde have været ligesom fyldt af en sagte, sagte
Musik. Og dens lille Kilde burde have rislet uafbrudt, uafbrudt, og
ikke blot da Aladdin skal til at drømme. Musik — helst ægte
romantisk Musik — kunde der vist overhovedet vanskeligt komme
for meget af i Aladdin, saa længe man savner den eneste rette
Mand til Titelfiguren.
Men ellers er som sagt Iscenesættelsen nydelig. De bedste,
de mest poetiske Indtryk fra Opførelsen skyldes den. Der er
f. Eks. Scenen, hvor Gulnare hviler i et dæmpet rødligt Skær,
medens Aladdin, ærefrygtsfuldt tilbedende, staar paa Trinet op til
hendes Leje, beskinnet af et diskret Maanelys: et lille Maleri af fin
og kysk Ynde! Og fremfor alt er der Bryllups-Aftenen. Nys
har man med lette Slør draget læmpeligt Aladdin og Gulnare tæt
ind til hinanden: saa aabner Rækkerne sig, og mellem et Mylder
af hilsende, farveglade Skikkelser gaar de to Unge langsomt ud
mod Baggrundens blide og varme Dis, over mod Æventyrslottet,
der synes at ligge og vente paa dem til en nattelang, salig stille
Hensynken Mund imod Mund. ...
Dette Bryllups-Billede er tildigtet af Sceneinstruktørerne,
hos Øhlenschlæger findes det ikke. Skulde den unge Øhlen-
schlæger have komponeret det, vilde der vel endda være kommet
mere Fyr og Flamme i det, om ikke for andet saa af literær
Revolte-Trang! Og hin Scene med Aladdin ved Gulnares Leje
har Sceneinstruktionen omdigtet: hos Øhlenschlæger lægger som
bekendt Aladdin sig ved den røvede Gulnares Side. Det er
ganske morsomt at iagttage, at man saadan formilder Øhlenschlæ-
gers Tone, at man giver den en mere moll-agtig Klang. Efter
knap 90 Aars Forløb er aabenbart allerede vort Lands store Ro-
mantiker blevet os i visse Punkter for meget af en — „Realist*.
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
