Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand mag. Jonas Collin: En Konflikt mellem J. L. Heiberg og C. Molbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var jeg virkelig troskyldig (De maa gierne sige „enfoldig*) nok, til
at lægge Bladet hen, i det jeg tænkte ved mig selv: Den Synd
kunde Heiberg dog gierne paa dette Sted have ladet Rahbek
være død i; thi hvad Gavn har han vel af at ville bevise ved
dette Exempel, at han ogsaa kunde have Tid nok til at være en
daarlig Theater-Oversætter?*
Siden tænkte jeg ikke mere paa den Sag, indtil jeg for et
Par Dage siden blev paa ny, og det endnu mere overrasket ved
at høre, at det, i Følge Deres egne Yttringer virkelig ikke var
Rahbek, men mig, der skulde have den Ære, at tiene Dem til
Exempel og Auctoritet i bemeldte Tilfælde. Nu blev endelig Alt
mig klart nok; Deres grammaticalske Correcthed var reddet; og
for denne Priis finder De det muligen ikke for dyrt at vedkiende
Dem en literarisk-critisk Vilfarelse, som jeg vil tilstaae, har moret
mig meget, i Stedet for at Nogle maaske kunde mene, at den
maatte ærgre mig, nei, den har i Sandhed kun moret mig; og har
tillige endog forundret mig noget meer, end Deres „Angreb*; i
hvor langt jeg dog var fra at ahne, at De vilde udføre et saadant
mod mig med et Slags Vaaben, De sielden pleier at bruge. De vil
maaskee sige mig: at jeg her feiler, at De aldeles ikke har stukket
Dem bag noget Skjul, eller nogen Tvetydigheds-Maske; og at det
kun er min bomerste Evnes Skyld, naar jeg ikke strax kunne seet
at det ganske ligefrem var mig, som Deres noget barnlige
Vredesyttring gialdt. Men De maa dog tilstaae, at De Selv har
contribueret adskilligt til at frembringe og nære denne Blindhed
hos mig; og det endnu for ikke længe siden, eller da jeg, ved
vor sidste Samtale, mindst drømte om et saadant å revoir. At
jeg paa denne Maade kan tage feil af Folks Tænkemaade, ville
de, der kiende mig, heller ikke undres saameget over, som det
endnu forundrer mig, at De i den Grad skal have kunnet tage
feil af en Skrivemaade, der aldrig har været min.
Imidlertid har Deres Feiltagelse og Deres Uartighed beriget
mig med en Forøgelse af min Menneskekundskab, som jeg paa-
skiønner efter Fortieneste. Marken staar nu aaben for Dem til
flere Berigelser af samme Art, som dog ikke let ville kunne sige
mig meer, end hvad jeg allerede veed; og for hvilke min Erkendt-
lighed derfor ei kan blive saa stor, som første Gang.
Ærbødigst
G. Molbech.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
