- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Minder

om

NIELS W. GADE.

Uen 21 de December forrige Aar døde N i e1s WilhelmGade.
Pludselig og helt uventet blev han revet bort, som han stod midt
i sin omfangsrige Virksomhed. I de senere Aar, da Alderen kom
uden dog at have de vanlige Skrøbeligheder og Svagheder i Følge,
talte Gade jævnlig om at opgive noget af sin Virksomhed, navn-
lig beskæftigede den Tanke ham: helt eller delvis at overlade
Pladsen som Musikforenings-Dm^ni til en anden. Men naar det
kom til Stykket, følte han sig dog hver Sæson endnu for ung, for
rig paa Kraft og fuld af rastløs Iver og Planer til, at han skulde
finde sig i at se en anden dér, hvor han havde virket i saa mange
Aar. Og det var godt, at Gade lige til det sidste hævdede denne
fremskudte Førerpost, til hvilken han herhjemme alene var født,
og det var smukt, at han som Afslutning paa denne sin Virk-
somhed kun faa Uger før sin Død kom til at lede Opførelsen af
det Værk, som han selv satte saa højt, og som er ganske ejen-
dommeligt for ham: »Psycheu. Nu han er borte, er det som

mærkede man først, hvilken Kraft han var i vort Musikliv.

Han var Midtpunktet deri, han var Solen, om hvilken alt
drejede sig og for hvilken alle Stjærner med eller mod deres Vilje
maatte neje sig. Nu har vi kun Hartmann tilbage, hvis Kunst
lyser blidt som Maanens i dens svindende Aftenskær; men Maanen
skinner kun afbrudt, sky og jomfruelig, Solen er mandig, avlende,
altid virkende, altid sikkert rammende med sine Straaler. Nu, da denne
lysende og varmende Sol er slukket, spejder man ængstelig ud gennem
Mørket efter den, der maatte være i Stand til atindtage ogudfylde dens
Plads, medens Mindet om Mesterens store Kunstnerpersonlighed staar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free