Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi ikke alt vandt hans Sympati, dels fordi hans Aand var for-
sigtig og prøvende, men paa Interesse og Forstaaelse manglede det
ham ikke, hvad lejlighedsvis ogsaa vil blive omtalt i det følgende.
Naar Gade for mange stod som dette Bolværk mod de
sidste Tiders frembrydende Vande, særlig mod de musikalske
Bølger sønden fra, da er det sandsynligvis fordi de dømmer efter
hans Stilling som Musikforenings-Dirigent. I Kraft af sit Navn
maatte Gade ganske naturlig paa denne Plads faa en myndig
Indflydelse, som i Grunden strakte sig ud over selve Stillingens
Grænser. Selv betragtede han det imidlertid just som sin Pligt
fra denne Dirigentpult at hævde den store, overleverede Kunsts
Ret. Han, der som ingen anden var trængt ind i den klassiske
Tonekunsts Aand, blev ikke træt af at vende tilbage til dens
Mesterværker for ligesom at holde dem frem for en Slægt, om
hvilken han ret naturlig maatte frygte, at den i sin Dyrkelse af
nye Guder kunde glemme, hvad den skyldte de gamle Mestre.
Han betragtede da som en Slags Mission denne sin Stilling som
Leder af vor ældste og ypperste Musikinstitution, og han følte sig
selv som den Opdrager for vort Publikum, han i Virkeligheden var.
Naar han saaledes agtede paany at opføre et eller andet Værk»
der kun havde hvilet i en enkelt eller faa Sæsoner, hed det altid:
„Det kan de have godt af at høre igen. Det hedder sig nok, at
de kender det, men i Virkeligheden kender de det endnu langt
fra; tror De, at Folk, fordi de hører saadant et Værk en Gang
hver 5te—6te Aar, kan faa fat paa alt det, det indeholder. Nej
de skal have det, selv om de rynker paa Næsen deraf*. Men
fordi Gade saaledes i sine senere Aar stod som Klassicismens
Repræsentant, maa man ikke tro, at han i og for sig havde noget
imod, at det ny kom frem. Selv havde han i sin Tid, da Musik-
foreningen foruden Teatret var Tonekunstens eneste Arnested,
været med til at lære Folk disse moderne Toneværker at kende,
om det end skete i mindre Omfang og med en vis Forsigtighed,
og han fremhævede ofte med et lunefuldt Smil, at han havde været
den første herhjemme, der havde ført frem alle disse Komponister,
„som der nu snakkes saa meget om: B er lio z, Wagner og Liszt1).
Men den Gang forstod Folk rigtignok slet ikke noget af det og
jeg blev skældt ud, fordi jeg opførte de Ting“. Da senere andre *
’I Af disse Komponister opførte Gade første Gang Værker i Aarene 1858
—00.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
