Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Fylde i hans Tone, Aandfuldhed og Sjæl i hans Foredrag;
mangen Virtuos vilde have misundt ham disse Ævner.
Var det saaledes kun sjældent, at Gade foredrog Musik,
saa var det næsten endnu sjældnere, at han selv indledede en
Samtale om Musik. Det var som om denne hans egen Kunst
var ham for hellig til at »snakke om*, og desuden var han
stærkt paa sin Post imod at blive ensidig. Det var ikke smigrende
for Gades Mening om en Komponists aandelige Standpunkt, naar
han kaldte ham »en Musikant*. Og det er betegnende, at da jeg
en Gang spurgte Gade, om han havde haft Fornøjelse af et
Besøg, som en udenlandsk Musikkritiker, der i alt Fald har haft et
stort Ry, havde aflagt hos ham, svarede han: »Aa ikke synderlig,
man kunde kun tale om Musik med ham.*
Paa den anden Side unddrog Gade sig ikke just at tale
om musikalske Spørgsmaal, naar jeg, som man kan tænke, ret
jævnlig søgte at drage Talen hen derpaa. Naturligvis kunde han
da komme med mange træffende og fine Bemærkninger, navnlig
om de klassiske Komponisters Værker, men min Hukommelse har
destoværre ikke gemt paa ret mange af dem, ti de kom oftest
frem som enkeltstaaende Udbrud, der paa engang karakteriserede
den Mester, der taltes om og den de udtaltes af. — I al Alminde-
lighed tør jeg dog sige, at hvad der for Gade stod som Idealet i
Tonekunstens Rige, det var store, dybe Følelser og Tanker ud-
trykte i et rent og klart, kunstnerisk bevidst Sprog. Derfor var
for det første alt Dilettanteri ham forhadt — og han strakte Be-
grebet ret vidt. Men saa højt satte han endvidere det kunstneriske
Udtryk, at han i Konfliktstilfælde vistnok hellere vilde slaa af paa
Indholdets Storhed end paa den rene, tilgængelige Form. Han
havde vel Interesse for Gæringen (hos Berlioz f. Eks.), men
ønskede egentlig kun at se dens Resultat.
Højst af alle satte Gade Beethoven. Hans Kendskab til
og Forstaaelse af denne Mester, hvis „Kunnen* han ikke blev træt
af at fremhæve og hvis „høje Tankeflugt* han beundrede, var
vistnok enestaaende. Men ogsaa „den kæreMozart*, Gluck,
Schubert, Schumann, Bach (navnlig i hans Korværker) stod
Gades Hjærte nær. At en varm Taknemmelighedsfølelse knyttede
Gade nær til Mendelssohn behøver næppe at tilføjes, talrige
var de baade lystige og rørende Erindringer fra Samlivet med
ham, Gade paa sine gamle Dage fremdrog. Af samtidige berømte
Komponister satte Gade megen Pris paa Gounod (Faust) og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
