Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stille ser han en Stund paa Pigen,
mens Solens Flimmer staar stjærnegul
i Sadelens gyldne Knapper
og spiller i Sporens Hjul.
— „Saa var det vel dig, der kvidrede Visen!*
spørger den Herre, og Pigen ser
op mod hans skæggede Træk med to Øjne,
der lyst som Skovens Kærminder ler.
— „Hvem har vel lært dig den artige Vise?
er Hytten dér din? — hvad hedder du Barn?* —
spørger han dæmpet, mens Pigen
staar og glatter paa Hosens Garn.
— „Ingeborg Jægers jeg hedder,
og Hytten dér bygged min Fader sig,
og Visen den er min egen,
— men aldrig før saa jeg dig!* —
Tøjlen er gieden af Rytterens Haand,
og Hesten græsser paa Sti,
— „Helt sjælden jeg færdes i Skoven,
min Vej gaar Skoven forbi.
Bag Mur jeg lever, i Slot jeg bor,
har Guld og Silke i Gem, —
mon ikke det kunde dig lyste
at drage med mig did hjem?* —
Rytteren ser i de klare Øjne,
saa stille fritter hans Blik,
„kunde det ikke dig friste
om Slot du for Skoven fik?* —
Pigen hun staar i Skyggen
og vikler sig Garnet om Finger og ser
helt mildt op paa ham — „Nej Tak for dit Slot!* —
og Solen lyst over Løvet ler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
