Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for jeg har levet i Aaringer lange,
endda jeg kendte mig død,
og klædt mig i Sindal og Silke
og leget med Guld af Nød." —
Hun bøjer sit Hoved, sin smidige Haand
hun stille for Bryst ham stemmer,
— »Hvad vil du? — hvem er I, Herre? —
nej intet af Eders jeg gemmer!" —
Let over hendes hans Fingre
i tøvende Slippen sig lukker,
mens fjærnt i den stille, skyggede Skov
Gøgen kukker og kukker.
— »Og hvem jeg er — en vejfaren Sjæl,
en lyemløs Herre til hundred Slotte,
en Mand som hungred, imens hans Fod
de stolteste Veje traadte!
Et Barn af Skoven, et Barn som du,
der svigted Skoven og faldt bedøvet
Verden for Fode, blændet og fanget
og uden Mod til at springe af Støvet!" —
Langsomt lader han hendes Haand
ud af sin egen glide;
da løfter hun atter Øjnene mod ham,
store lysende blide.
— »Halvt kun jeg fatter din Tales Ord,
langt mere mig nævner din Stemme;
men var du et Barn af Skoven,
hvor kunde du Skoven glemme?" —
— »Jeg drømte mig Verden saa vid, saa lys
som Himlen jeg saa over Sletten skinne,
som skjulte i Glans hver stigende Ørn, —
jeg maatte vel Verden finde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
