- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
219

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved det franske Hof én Særk, som gik paa Omgang mellem Hof-
damerne naar de skulde være rigtig fine, særlig naar de vilde
tækkes Kongen vel. Ganske vist var der i Middelalderen et Utal
af Badstuer, og Folk badede meget; men denne Renligheds-
foranstaltning gjorde kun ondt værre, ti dels har antagelig Rens-
ningen af Karrene været tarvelig, og dels gjorde Badstuerne Tjæneste
som lige saa mange Utugtshuse. Mange medicinske Historieskrivere
skylde netop Badene for den umaadelige Udbredelse af Spe-
dalskhed og venerisk Syge.

Netop ved den Tid da Guy de Chauliac var i Avignon og
samtidig med at Pesten udbrød dér (1347) gjordes der i denne
By Begyndelsen til en kontrolleret Prostitution om ikke ganske i
Lighed med Nutidens. Det var dog ikke Lægen Chauliac der gav
Impulsen dertil men Dronning Johanna af Neapel, som den Gang
ejede Avignon. Man har beskyldt hende for at være af meget
løse Sæder, og mulig har hun som Messalina personlig interesseret
sig for Etablissementets Drift og inspiceret det til alle Tider af
Døgnet; men om hun ogsaa har været mindre dydig, saa bærer hun
ikke selv Skylden for det. Det stod nemlig skrevet i Stjæmerne ved
hendes Fødsel ,at hun saavel som hendes Moder skulde hengive sig
til Udskejelser“. En af Pave Johan den XII’s Læger, Cecco d’Ascoli,
blev af ilarie af Valois tvungen til at stille hendes eget og hendes
nyfødte Datters, Johannas, Horoskop. Da Cecco var mere udmærket
som Astrolog end som Hofmand, gav han det anførte mindre
behagelige Svar. Som Honorar for hans Ulejlighed udleverede
Marie af Valois ham til Inkvisitionen, der straks besørgede ham
brændt 1327. Det omtalte Etablissement, hvis Regulativ kan læses
hos Astruc, bar Præget af at være en streng kristelig Anstalt,
frygtelige Straffe vare fastsatte for Jøder, der vovede sig derind, og
dets Beliggenhed var umiddelbart under Paveslottets Mure. Dette
Regulativ blev et Mønster for andre lignende Institutioner i Middel-
alderen, og den nøje Tilknytning til Gejstligheden fandt noget
senere et Udtryk i Strasburg derved, at der i Strasburg Munsters
Taam blev indrettet Boliger for Prostituerede, der kaldtes ,Munster-
schwalben“, „Les hirondelles de Strasburg*.

Til disse Foranstaltninger indskrænkede for øvrigt Bestræb-
elserne sig i Retning af at hindre venerisk Syge fra at gribe om sig;
Kirken forbød de gejstlige Læger at behandle denne ugudelige
Sygdom, og det var hovedsagelig Gejstligheden, der gav sig af
med at være Læger.

lfi*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free