Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Hospitalerne hørte som Regel en Kirke, ogsaa de
Spedalskes Hospitaler havde en saadan og her kom mærkeligt nok
ogsaa Stadbeboeme og forrettede deres Andagt, som om Smitten
ikke kunde ramme dem dér. For øvrigt vare Kirkerne i Regelen
et Arnested for pestagtige Sygdomme, da der var et sandt Kapløb
om at blive begravet under Kirkegulvet, hvorfor Luften i Kirkerne
ogsaa den Gang var som paa Ligstuer eller paa vor Dissektions-
stue. Den af sødlige Svovlbrinte mættede Kadaverstank, som mange
Læger aldrig naa at vænne sig til, men altid blive syge af at op-
holde sig i, ansaas den Gang for et Tegn paa Hellighed hos den
Afdøde og den forøgede Andagten. „Bonden beder med liden Ro
naar Regnen slaar paa hans Hue“ hedder det i Kæmpevisen; men
i en Duft af raadne Bisper gik det bedre. Saxo fortæller (Grundt-
vigs Oversættelse), at da Biskop Asger skulde i Jorden, syntes
Domprovst Hermann og Amfast-Læse-Mester, at Biskop Vilhelms
Grav i Roskilde var det hæderligste og bekvemmeste Sted, hvorpaa
de formaaede Landprovst Isak til at give sit Minde til at kaste
Graven op. De fandt nogle hensmuldrede Ben og en uskadt Bispe-
kjole, hvilket de alt slængte i en Krog og lagde Biskop Asger i
Graven. Da Flytningen gik for sig mærkede alle en særdeles
sød behagelig Lugt, som vel ikke kunde komme andensteds
fra, da de, der havde taget Haand med, ikke i 3 Dage, alt det de
toede og badede kunde blive den kvit, og man gjorde da straks
denSlutning at den, hvis jordiske Levninger kunde dufte
saa sødt, maatte selv være i Paradis. En saadan For-
gribelse løb imidlertid ingenlunde ustraffet af . . . Hermann fik
paa et Landemode Helvedesild i Næsen og en Rørelse saa han
tabte Mælet og døde ikke fuldt 2 Dage derefter. Amfast forfaldt
til stærke Drikke og hostede Leveren op i Stumper, saa at hans
Læge kunde samle en hel Skaal deraf og vise den til Biskop
Absalon. Isak som saa, hvorledes det var gaaet hans Medskyldige,
stiftede et Nonnekloster ved vor Frue Kirke og formanede flittigt
til Dyd og Ærbarhed. Dog heller ikke han gik fri — han døde
mange Aar efter af en tærende Sygdom.
Med Hensyn til Hospitalernes Udseende kan jeg hen-
vise til Armand Husson i „Études sur les H6pitaux“ (Paris 1862,
p. 440—82—87) hvor der er Afbildninger af forskellige middel-
alderlige Hospitalers baade Ydre og Indre. Den gennemgaaende
Stil var en mægtig Hal, delt i 2—3 Skibe, og foran dem et Kloster
eller et Kapel — se vi f. Eks. paa Afbildningen p. 437, faa vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
