Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde alle Læger være Munke og Cølibatet overholdes, hvorved
selvfølgelig mange muligt gode Lægeæmner udelukkedes. Dernæst
maatte Medlemmerne afsværge al kirurgisk Virksomhed.
Man indskrænkede sig ikke, saaledes som Hippocrates, til at ned-
lægge Forbud mod visse Operationer, som syntes Mesteren for
farlige til at man burde udsætte sine Medmennesker for Chancerne
— saadanne Forbud have eksisteret lige op til vore Dage1). Nej,
Pariserfakultetet erklærede i Overensstemmelse med et Edikt af Pave
Innocents III at ingen Gejstlig maatte operere, ti „Ecclesia abhorrd
sangvinemu, Kirken afskyr Blod. I andre Øjemed holdt Kirken sig dog
stadig til den Galenske Forskrift: qvod ferrum non sanat, sanat igni9
o: hvad man ikke kan kurere med Jærnet (oper.) maa der Ild til,
og derfor brændte de hvad der var for kættersk til at kureres med
Sværdet. Endelig for det tredje — her kommer det morsomste —
maatte disse Fakultetsherrer ikke undersøge Patienter og
navnlig ikke gaa ud paa Sygebesøg. Man vil spørge: hvor-
dan „virkede” de da. Jo, de vidste at hjælpe sig endda. De holdt
Møder i Kirkerne og diskuterede kuriøse Materier, holdt Doktor-
promotioner o. desl. og saa gave de Konsultationer f. Eks. i
„Parvis de Ndtre Dameu (en aaben Plads foran Kirken, en Slags
Forgaard omgiven af en Mur). Her mødte de Syge eller, om
de vare for svage til selv at møde, deres Slægtninge, med-
bragte de Syges Urin og meddelte deres Oplysning om Tilfældet.
Lægerne trak sig tilbage bag Altret i Kirken med disse Oplys-
ninger, og naar de kom igen, gave de for god Betaling Svar „i
Fakultetets Navn”.
Denne Maade at kurere Folk paa holdt sig til op i det 16de
Aarhundrede. Henrik II søgte 1553 ved et Edikt at ramme disse
Fakultetsherrer, som han paa Grund af deres Sammenhæng med
Kirken vanskeligt kunde komme til Livs. Han befalede bl. a. med
en lidet smigrende Begrundelse, at de skulde gaa klædt i Mørke-
blaut o: Sorgens Klædebon og blandt andre velvillige Paalæg fik
de ogsaa det, at de skulde smage paa de Syges Ekskrementer!
Imidlertid var der ved Siden af denne Skolastik dog og-
saa dukket en egentlig Lægestand op i Frankrig som Følge af den
’) Endnu i 1850 spurgte Lawrtnc* i Koyal medical Society i London: ,om
Forsamlingen ikke skulde afbryde Forhandlingen om Ovariotomiens Til-
ladelighed, som et for Lægestanden kompromitterende Forhandlingsæmne.
Nu regnes, som enhver véd. denne Operation for et af Kirurgiens smukkeste
Fremskridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
