Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornærme en stor Mand eller en Ven, eller med at han har travlt
med uopsættelige Forretninger, eller han kan angive, at han er
kommen til Skade eller er falden i en Sygdom eller finde paa en
anden passende Grund til at undskylde sig. Men naar han efter-
kommer Mandens Ønske, da gøre han behørig Akkord med ham
ug tage Betaling forud. Og hvis han begynder en Kur, da skal
han flittigt fortsætte den og han skal altid forlange dristigt, mere
eller mindre efter Omstændighederne, men tage sig vel iagt for
at forlange for lidt. Ti beskedne Fordringer nedsætte baade ham
selv og hans Arbejde. Derfor kan han som passende Honorar,
naar han har opereret en anset og stor Mand for en Fistel ved
Endetarmen — at sige hvis Fistlen er helbredelig — forlange
100 Shillings eller 100 Mark (omtrent 14 Gange saa meget) eller
40 Pund Sterling, dertil Klæder og endelig dertil forlange, at Pa-
tienten aarligt, saa længe han lever, skal betale ham 100 Shillings.
Med Hensyn til at udtale sig om Sygdommenes Prognose,
sandsynlige Forløb, da raader John Arderne til at være meget for-
beholden, og naar Patienten spørger, hvor længe Sygdommen vil
vare, saa skal Lægen sige den dobbelte Tid af hvad han mener;
•dersom da Patienten bag efter siger: Hvorfor har du angivet mig
saa lang Tid, siden du dog kurerede mig paa den halve? Saa svar:
Jo! det er fordi du er saa modig og taalte saa godt skrappe Midler,
og fordi du er af saa god kraftig Konstitution, har godt Kød til
at læge, eller finde paa andre Grunde, som ere behagelige for den
Syge at høre paa, ti naar Patienterne faa saadanne Svar blive de
stolte og glade derved.
Lægen bliver end videre tilraadet at gaa klædt som Gejst-
lig, ti enhver diskret Mand, der er klædt som Præst, kan sidde
til Bords ined Gentlemen. Lægen maa ogsaa have rene Hænder
og pæne Negle, der ikke ere sorte. Blandt mange andre gode
Raad for hvorledes man skal føre sig op, giver Forfatteren ogsaa
ut Udvalg af Skriftsteder til Brug ved Sygesængen. Ti det er godt,
at Lægen raader over baade nogle gode Vittigheder, som kan bringe
Patienten til at le, og ogsaa over nogle passende Bemærkninger
af Bibelen .og andre Tragedier*. Sluttelig indprenter han
paa det kraftigste professionelt Sammenhold.
Lige overfor disse nævnte Læger i det 14de Aarhundrede
staar nu Guy de Chauliac baade som den, fra et moralsk Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
